Efter den tidligere diktator faldt i Ægypten, er situationen dernede meget svær at overskue og få overblik over. Det ligner et cirkus med den ene overraskelse efter den anden. Hvem, der styrer cirkuset og hvem, der står bag kulisserne er heller ikke nemt at gætte sig til. Er det islamister, militæret, Saudi og de rige arabere eller måske Amerika?
Jeg var utroligt glad for, at den gamle diktator Mubarak blev væltet af de unge, ægyptiske, revolutionære. Jer tror, at Ægypten og egypterne vil finde den rigtige og demokratiske vej og at landet vil rette sig, så deres ressourcer og rigdomme kan omfordeles, så folket bliver nogenlunde selvforsørgende. Der er rigdom i Ægypten, hvis der bliver passet på den. Uden korruption og magtmisbrug kan de fattige og den almindelige egypter med tiden få gavn af den. Der er masser af penge, som kommer fra turisme, Suezkanalen og ikke mindst fra den ægyptiske olie og naturgas. I Mubaraks tid er alle de her milliarder af dollars desværre kommet i få lommer og ikke til gavn for de fleste eller for landet.
Jeg troede, at det ville blive nemt, når egypterne var enige om, at Mubarak var ond og en diktator og at demokratiet nu skulle spille en ny, flot melodi over Nilens bredde, men sådan er det ikke gået indtil nu, så jeg må tro om igen. I begejstring og eufori glemte jeg, at demokrati kan tage hundrede af år og tusindvis af liv, især i de steder, hvor man aldrig tidligere har oplevet demokrati eller ved, hvad det er.
Situationen i Ægypten er fortsat meget forvirrende og mærkelig, der er ingen som ved, hvor landet havner henne. Mubarak er fortsat i sit luksusfængsel og der spilles et retssagsspil imod ham en gang imellem. Der står den bedste lægestand klar til at undersøge og behandle ham, hvis han hoster eller nyser. Og han ser ud til at have det godt, efter omstændighederne.
En af de mange overraskende scener af skuespil, som folk har set i fjernsynet har været, da Mubarak ankom til retsalen, liggende på en båre med solbriller på, og så pludselig dukker sin søn Gamal op. Det er ham, som skulle have arvet præsidentmagten i Ægypten efter sin far, men planen gik i vasken på grund af den ægyptiske revolution. Gamal står og forhindrer fjernsynskameramanden i at fotografere sin far i denne pinlige situation til retsalen. Man har troet, at sønnen også er i fængsel og på anklagebænken og at han burde være i håndjern og inde bag buret i retsalen, men nej, han færdes frit udenfor og styrer, hvad medierne skal transmittere fra Mubaraks retssag. Det værste er, at han gør det foran de politiofficerer, som er til stede og foran hele den ægyptiske nation som har set det på TV, og bliver meget provokeret af det.
Efter Mubaraks fald, har Ægypten gennemgået et folketingsvalg og desværre lykkedes det for islamister at score flertallet af parlamentspladser. Forklaringen er den, at de fleste ægyptere efterhånden er blevet fattigere og fattigere under Mubaraks regime. Mubarak selv og sin familie samt de få rige og konservative i den høje klasse i Ægypten er blevet rigere og rigere. Islamisterne har vist deres gode ansigter og arbejder i skjul for at hjælpe de fattige og oprette billige klinikker samt sundhedscentre og har givet små gaver samt mad til de fattige i Ægypten i de hellige måneder m.m. Mange af islamisterne er blevet smidt i fængsler og udsat for tortur, de er blevet forfulgte og undertrykte og derfor har de nu fået sympati fra en del af befolkningen.
Der er forskel på islamister i Ægypten. De mest rabiate er salafisterne, som har importeret den strenge Wahhabi ideologi fra Saudi Arabien. De fleste af mændene går med langt skæg og kvinderne er klædt i burkaer.Disse mørke mænd vil tilbage i tiden og administrere de regler og love fra profeten Mohammeds tid for snart 1400 år siden. Desværre er der ikke få ægyptere, som stemmer på dem og de fik over 24% af pladserne i det nye ægyptiske parlament. Forleden dag stod en af disse folkevalgte salafistiske politiker op og kaldte til bøn midt i det hele, mens resten af parlamentsmedlemmerne var i gang med dagsordenen i parlamentssalen. Han blevet beordret til ro og stoppet af formanden. Salafister vil forbyde mange ting, og vil sende det egyptiske samfund og især kvinderne tilbage til middelalderen og kvinderne tilbage til kødgryderne og ikke andet. De stakkels ægyptiske kvinder, som om de i forvejen ikke er meget undertrykte!
Den største del af islamisterne, som har vundet den største sejr efter Mubaraks fald, er de muslimske brødre, som har mere end 36 % af parlamentspladserne. Efter de unge revolutionære ægypteres samt liberalisternes udsagn, har de muslimske brødre stjålet revolutionen fra de unge ægyptere på Tahrir-pladsen og vendt det til deres fordel og sejr.
Fælles for alle islamister i Ægypten er, at de vil have Sharia loven skal gælde for Ægypten i fremtiden. Salafisterne arbejder på det og siger det tydeligt og vil slås for det, men det muslimske Broderskab er mere taktisk og forsigtig og mindre tydelig og afventer til de overtager hele magten. Så kan de gøre, hvad de agter.
Alle retter nu tankerne og arbejdet imod den ledige og magtfulde præsidentstol efter Mubarak blev væltet.
Der er blevet sagt og nævnt mange grimme ting om det nuværende miltære overgangsstyre, men jeg tror, at det har gjort situationen i Ægypten mindre kaotisk og trods alt forhindret den store katastrofe. Militæret har lagt en dæmper på gemytterne, urolighederne og de forandringer, som landet går igennem. Der kunne sagtens opstå en alvorlig borgerkrig, total etnisk udrensning eller udslettelse af minoriteter i Ægypten, hvis militæret ikke var til stede.
Til opstilling til præsidentvalget, skal kandidater have 30.000 samtykkeanbefalinger fra folk, der støtter dem til valget. Mange fik lyst til at stille op for at blive Ægyptens kommende præsident. Det er jo ikke svært, hvis mange er meget fattige, så kan de jo let blive manipuleret med, så at samle en 30.000 falske anbefalinger i et land, som lever i korruption, misbrug og undertrykkelse i flere generationer, er ikke et stort problem. Så navnet på en sanger og en arbejdsløs er dukket op på kandidatlisten. Mohammed-El Baradei, den tidligere direktør for den internationale atomenergi organisation har trukket sig, pga. af at han ikke rigtigt tror på processen, at den vil lykkes uden korruption, misbrug eller snyd og også på grund af den massive invation af islamiske kræfter, som vil diktere alle ting. Det er ærgerligt, da han var den mest ærlige kandidat, som jeg synes godt om, i hvert fald som en overgang indtil et mere permanent demokrati har set dagens lys, men sådan skal det desværre ikke være.
Dagligt medier er fyldt med nyheder om de kandidater, der bekriger og kaster beskyldninger efter hinanden, om alt mellem himmel og jord. Det er et stort cirkus med alt hvad det indebærer. De beskriver, hvor gode de selv er og hvor dårlige modstanderne er samt hvad hver enkelt står for og hvem der har været allieret med hvem i gamle dage, og om de har været en af den tidligere Mubaraks magtmisbrugstropper eller ej. Det mest morsomme i det cirkus, der kører nu, er, at den mest magtfulde islamiske præsidentkandidat, som er er mest kendt ( Hazem Abu Ismael ) og som har brugt omkring 100 millioner kroner i valgkampen, risikerer ikke at blive berettiget til opstilling på grund af, at der menes , at hans mor har et amerikansk statsborgerskab og det strider imod den ægyptiske forfatning.
Så der er rigtigt gang i cirkuset efter diktatorens afgang i Ægypten.
Med venlig hilsen
Medhat Khattab, speciallæge
Svendborg
www.medhat.dk
