Et flertal af tyskerne ønsker D-marken tilbage.
Det er forståeligt, at tyskerne er trætte af at betale for Irland, Grækenland og de andre sydeuropæiske lande, for at redde dem fra konsekvenserne af deres egne finanspolitiske uansvarlighed.
Tyskerne har såmænd nok at kæmpe med selv, og det er ikke fordi tyskerne har været noget forbillede for finanspolitisk ansvarlighed siden euroens indførelse. Faktisk er der kun to år siden 1999, hvor Tyskland har overholdt begge Vækst- og stabilitetspagtens krav om maksimal underskud på 3 pct. af BNP og gæld på 60 pct. af BNP, se figur 2 her, selv om Vækst- og stabilitetspagten netop blev vedtaget på tysk foranledning. I både 2009 og 2010 har Tyskland overtrådt begge grænser.
Tyskland har sammen med Frankrig også et meget stort medansvar for, at eurolandene ikke har håndhævet Vækst- og stabilitetspagten. Da både Tyskland og Frankrig i 2003 overskred SVP’s grænser for underskud og gæld, afstod EU-Kommissionen fra at pålægge dem bøder - efter tysk-fransk pression.
EU-Kommissionen valgte i stedet at anbefale Tyskland og Frankrig at bringe deres offentlige finanser under kontrol. Det lykkedes for Frankrig at nedbringe underskuddet til under 3 pct. i årene 2005-7 og
for Tyskland i 2006-8, men begge lande har overtrådt gældsgrænsen i alle årene fra og med 2002.
Efter 2003 var det klart, at overtrædelse af SVP ikke fik konsekvenser, og det skabte yderligere moral hazard problemer. Den politiske disciplin havde fejlet, og dermed var kursen lagt for en gældskrise.
Når det er sagt, så må man også spørge sig: Hvad er det, tyskerne vil, hvis de genindføre D-marken bortset fra det indlysende, at de ikke gider betale for grækerne og irerne?
Forestiller de sig (hvis de menige tyskere overhovedet har tænkt så langt), at D-marken skulle flyde frit i forhold til euroen (ligesom det engelske pund og svenske krone)? Eller forestiller de sig, at D-marken skulle binde sig op til euroen ligesom den danske krone?
Hvis tyskerne valgte at lade D-marken flyde, så ville det være en ny historisk situation helt uden sidestykke i Europa. Der ville så være tre store blokke af flydende valutaer i Europa: D-marken, euroen og pundet - og dertil kommer svenske krone og polske zloty.
Perioden fra 1930erne med konkurrerence devalueringer skræmmer, for flydende valutakurser har i praksis aldrig været frit flydende. Se bare på Kinas penge- og valutakurspolitik, der nu i tiår har været indrettet på at sikre en valutakurs, der giver Kina en konkurrencemæssig fordel i forhold til resten af verden.
Det udelukker selvfølgelig ikke, at et system med "managed floating" kunne fungere i en periode, men ville det få en lang levetid?
Det hører med til historien, at der ikke har været nogen periode i Europas historie med frit flydende valutakurser mellem alle de toneangivende nationer - i hvert fald ikke siden Charlemagne indførte det karolingiske møntsystem med en sølvpenny i hele Vest- og Centraleuropa i 794 (og dermed en monetær union baseret på sølv og guld, der eksisterede indtil 1914 (nogen vil sige indtil 1931/1933)).
