Politikens rejseguide giver lidt hjælp til kommunale såvel som landspolitiske uddelere. Her et par citater:
"Vores tilgang er, at man skal overveje, om man hjælper dem, man giver, eller om man giver for sin egen skyld. [...] Og ansvarlig turisme handler også om, hvordan man tilgår tiggere hos den befolkning, man besøger. Men man afhjælper ikke fattigdomsproblematikken ved at stikke en tigger en seddel på en markedsplads, for man sender et signal om, at tiggeri er en indkomstvej."
"Man skal bare være klar over, at man også kan være med til at understøtte, at tiggeri bliver en levevej, der fastholder folk i fattigdom."
"Med tiggeri er det ligesom i så mange andre henseender på rejsen vigtigt både at lytte til sin egen dømmekraft og samvittighed. Efter min mening er det svært at opstille nogle firkantede regler for, hvordan man skal forholde og gebærde sig."
Læs mere via linket.
På det praktiske plan er incitamenter nemme at forstå. Fører man problemstillinger op på politisk niveau, så findes der løsninger som fører til større problemer. Men på det praktiske plan kan alle forstå incitamenter og hvad løsninger fører til på lang sigt. Hvad kan man lære af det? Løsninger findes ikke på Christiansborg, slet ikke i EU, men derimod helt nede, hvor problemet udfolder sig.
Selv de titusinder af sider social- og arbejdsmarkedslovgivning og cirkulærer nu udformes i, skaber sandsynligvis flere problemer end de løser. Firkantede regler og brug af andres penge kan ikke erstatte dømmekraft på stedet med egne penge. Der deles i vidt omfang ud for politikernes og sagsbehandlernes skyld.
