Skattestigninger medfører inflation og protektionisme
Denne tekst er udelukkende baseret på antagelser, og manglen på empiri kan forekomme gennemgribende.
Som bekendt vil en kommende S-SF-regering hæve skatten på arbejde og selskabsskatten. Derfor er det relevant at få dannet et entydigt billede af, hvordan dette, i teorien, vil påvirke den danske økonomi.
Når staten hæver skatten på arbejde
Hvis skatten hæves på arbejde, så vil det medføre et fald i lønmodtagerens disponible indkomst. Dette tab vil den rationelle arbejder forsøge at reducere ved at kræve højere løn fra sin arbejdsgiver. Det højere lønniveau vil smitte af på virksomhedens prisfastsættelse, da de har en vis overskudsgrad, der skal opfyldes for at tilfredsstille virksomhedens interessenter. Når priserne på varerne stiger, så mister lønmodtageren den købekraft, lønmodtageren oprindeligt anskaffede sig igennem den første lønstigning, og derfor vil den rationelle arbejder igen søge om lønforhøjelse, og denne spiral kan fortsætte indtil, der kommer et nyt statsligt indgreb.
Udover den negative lønspiral, så vil de højere lønkrav også betyde, at virksomheden bliver nødt til i højere grad at automatisere nogle processer, hvilket betyder, at virksomheden fjerner behovet for arbejdskraft og det kan skabe øget arbejdsløshed - specielt blandt de ufaglærte.
Selvom det kun er topskatten, der hæves, så vil der i en almindelig dansk virksomhed formentligt stadig være minimum én medarbejder, der betaler topskat, og derfor kan devisen om, at så længe skattestigninger ikke direkte rammer de ufaglærtes skattebetalinger, vil der ikke være behov for investering i produktionsapparatet (tab af arbejdspladser), ikke benyttes.
Når staten hæver selskabsskatten
I det ovenstående afsnit blev det påpeget, at virksomhedens interessenter har et behov for en vis overskudsgrad. Hvis selskabsskatten bliver hævet, så vil virksomheden automatisk være presset til at hæve priserne for at kunne opnå et resultat, der vil være tilfredsstillende for virksomhedens interessenter. Dette gælder uanset, om det er enkeltmandsvirksomheder, anparts- eller aktieselskaber. Når virksomheden hæver priserne, så medfører det en dårligere international konkurrenceevne, og dette handicap vil føre til et fald i den danske eksport. Når virksomhedens afsætning falder, som et resultat af den dårlige konkurrenceevne, så vil den også blive nødsaget til at foretage strategiske ændringer, som i disse dage resulterer i fyringer eller decideret udlicitering.
Et andet problem er, at virksomheder med dårlige vilkår til at kunne skabe en favorabel konkurrenceevne vil opleve en mangel på kapital som følge af tilbageholdende investorer. Denne mangel på rentable investeringsmuligheder vil betyde, at de potentielle investorer i stedet vil lægge deres penge i opsparinger i stedet for at øge virksomhedernes muligheder for at konkurrere på et globalt niveau.
Den negative lønspirals påvirkning af nationaløkonomien
Lønstigninger og medfølgende prisstigninger betyder, at den reelle værdi af den danske krone falder. Det vil sige, at arbejderne formår at opretholde deres købekraft på danske varer, men inflationen gør, at de varer, vi efterspørger i udlandet, reelt bliver dyrere.
Men hvis værdien af den danske krone falder, så vil det vel være billigere for udenlandske virksomheder at hente danske varer og dermed skabe øget eksport i Danmark? Er det ikke derfor, at der er så mange lande, der spekulerer i devaluering for tiden...? I dag kan en amerikaner for 100 dollars købe danske varer for 500 kr. Hvis værdien af den danske krone faldt til et niveau, hvor 100 dollars svarer til 600 kroner, så vil amerikaneren vel kunne købe 20 % flere danske varer?
For at påvise fejlen i denne antagelse vil en hypotetisk situation blive beskrevet:
Selvom prisen på den danske krone falder som følge af inflation, så stiger prisen på danske varer parallelt indenrigs. Eksempelvis vil en amerikaner kunne købe 100 liter mælk for 100 dollars til at starte med, men hvis inflationen får prisen på en liter mælk til at stige fra 5 kr. til 7 kr. i den periode, hvor værdien af den danske krone falder, så vil 100 dollars kun kunne købe 85,7 liter mælk:
En amerikaners køb af dansk mælk i år 2010 og i år 2011:
2010 : 500 kr. / 5 kr. pr. liter mælk = 100 Liter mælk
2011 : 600 kr. / 7 kr. pr. liter mælk = 85,7 Liter mælk
Denne model kan selvfølgelig også vendes om, så danskernes købekraft af udenlandske varer falder i takt med kronens fald. Dette betyder ikke kun, at det bliver dyrere at købe varer, der ikke produceres i Danmark – Det gør også råvarerne væsentligt dyrere for de danske virksomheder. Når virksomhederne får øgede udgifter til råvarerne vil det afspejles i deres prisfastsættelse, og det vil igen gå udover forbrugeren.
Når virksomheden bliver nødt til at udlicitere eller fyre medarbejdere, så medfører det en nedgang i statens skatteprovenu. Staten mister altså en virksomhed, fordi virksomheden bliver nødt til at udlicitere for at opretholde en vis rentabilitet, og staten mister ikke kun skattebetalingen fra virksomheden; de medarbejdere, der bliver fyret, vil også have et behov for at opretholde en acceptabel levestandard og dette eventuelt igennem overførselsindkomster. Dvs., at staten mister skattebetalinger fra både virksomhed og medarbejdere og skal nu understøtte de samme medarbejdere, der står uden job ved hjælp af en samlet skatteindtægt, der er blevet mindre. Uden en regulering af overførselsindkomsterne, vil det betyde, at staten har et behov for enten at hæve skatten yderligere eller indføre nye eller øgede afgifter.
Til det sidste afsnit vil jeg gerne tilføje en henvisning til Ole Birk Olesens bog ”Taberfabrikken”. Jeg har efterhånden læst bogen 4 gange, og jeg er blevet lige begejstret hver gang! Jeg ved ikke, om det skyldes, at det er et litterært mesterværk, eller at jeg har en ekseptionelt dårlig hukommelse.
