I følge epn.dk er der en direkte årsag til, at EU i disse dage presser så hårdt på for at få Irland til at tage imod en større hjælpepakke. Det handler simpelthen om en god gammeldags 'quid pro quo'-aftale.
Epn citerer flere engelske medier, når de redegør for de lumske bagtanker, der ligger bag den ellers tilsyneladende 'hjælp' fra de europæiske brødre. For med pakken er der efter sigende et krav om, at Irland skal hæve deres notorisk lave selskabsskatter, så de kommer op i nærheden af det høje niveau, skatterne har nået i mange af de øvrige EU-lande. Men Irland siger indtil videre nej.
Brian Cowen, der er premierminister i Irland blev mandag interviewet til tv, hvor han forklarede, at landet absolut ikke har brug for støtte til at rette op på statsgælden. Den irske avis 'Irish Examiner' har ellers i en artikel skrevet, at hjælpepakken fra EU kunne være på helt op til 80 milliarder euro. Heraf ville hovedparten gå til den irske banksektor.
I øjeblikket forhandler irene med EU-diplomaterne, og det er helt klart EU's mål at få fjernet den konkurrencefordel, Irene har på selskabs- og virksomhedsfronten.
Men hold nu ud, Irland. Der er begyndt at komme flere penge i de større amerikanske og europæiske virksomheder igen. De har lært det nye marked at kende og kommer i den nærmeste fremtid ud med store overskud. Ja, de fleste succeshistorier vil ikke umiddelbart kalde på samme mængde arbejdskraft som tidligere, men virksomhederne skal stadig producere deres varer, og de skal finde solide steder, de kan gøre det uden at blive flået i begge ender.
Hvis det på nogen som helst måde bliver nødvendigt, så må samtlige Europas liberale samle ind til denne gode sag og holde EU-skatterne fra irernes dør. Der er tale om en nærmest sygelig ensretning og en fortvivlende søgen efter absolut laveste fællesnævner, når EU forsøger at gøre forholdene lige dårlige for alle - og så oven i købet bruger en hjælpepakke som pressionsmiddel.
Det er ikke en af de stolteste dage i EU's historie.
