Der er tilsyneladende ingen ende på de negative forventninger til dansk økonomi i almindelighed, og til det danske boligmarked i særdeleshed - nye dramatiske prisdyk lurer hele tiden i horizonten, hvis man skal tro diverse "kloge" mennesker.
Problemet er, at hvis "man" bliver ved med at insistere på at markedet er dårligt, så (for-) bliver markedet dårligt. Det bliver en selvopfyldende profeti. Og hvem er så profeterne?
Mens boligmarkedet bankede derudaf i starten af 2000-tallet, var der kun få, der så problemerne komme. Der var enkelte bekymrede ytringer om at det næppe kunne fortsætte, men jeg husker kun få, der direkte mente, at der lå en større priskorrektion lige om hjørnet. Jens Lunde var en af de klarsynede "kloge" mænd, som år efter år prædikede, at priserne skulle ned - det gav overskrifter, og Jens Lunde fik sine 5 minutters berømmelse fra tid til anden. Efter stædigt at have holdt fast i en (latterlig) lang årrække fik han da også endeligt ret. Det svarer til at forudsige, at der kommer sne i morgen; hvis man gentager sine forudsigelser dag efter dag, så får man ret til sidst. Selv om det i perioder (i sne-eksemplet f.eks. i August måned) kun får folk til at trække på smilebåndet, så oprinder den dag, hvor man kan sige "hvad sagde jeg".
Nu har Jens Lunde fået sin luns kød, og er såvidt jeg ved vendt rundt, og mener vel nærmest at markedet er tæt på balance, men der står andre klar til at tage del i offentlighedens behagelige lys. Jacob Brøchner Madsen, som tilsyneladende ikke kan få den store bevågenhed om sin akademiske produktion i øvrigt, har fundet en "guldåre" - han er den nye førstemand blandt sortseerne.
"På lang sigt skal priserne ned på niveau for ligevægt" udtaler den kloge mand, og det lyder så indlysende rigtigt, at man glemmer, at der reelt er 2 udsagn gemt i udtalelsen: Dels det indlysende rigtige udsagn, at på sigt skal økonomien i ligevægt, hvilket de fleste rent intuitivt vil sige er rigtigt. Men udsagnet indeholder også det mindre indlysende budskab, at det er "ned" i ligevægt og ikke "op" i ligevægt. Og journalisterne kaster sig over ham som lemminger - der er intet som en god dårlig historie, og det er måske det der afgør at det er "ned" og ikke "op"?
De fleste markeder bevæger sig som et pendul mellem uligevægtssituationer, og er snart på den ene side og snart på den anden side af ligevægten. Kun sjældent befinder et marked sig i ligevægt i længere tid af gangen, for ud over tyngdekraftens trækken i pendulet, er der hele tiden udefra kommende stød, som sætter nye bevægelser igang. De fleste er efterhånden enige om at pendulet i 2006/2007 var svunget for langt ud til den ene side - og priserne var kommet for højt op. Nu har pendulet så bevæget sig ned mod ligevægt, og (min påstand) forbi dette punkt, så priserne nu er kommet for langt ned. Meget tyder på at den bevægelse er ved at nå sit yderpunkt, så hvis politikerne ellers kan holde sig lidt i ro med flere chock, så bevæger priserne sig snart ind mod ligevægten igen - hvilket vil sige at priserne stiger.
Det er karakteristisk, at de mange modelberegninger, som med usvigelig sikkerhed dokumenterer, at boligmarkedet var/er for højt oppe, de er først kommet frem efter at markedet kollapsede. Det ville unægteligt have klædt profeterne, hvis de havde fremlagt dem før faldet indtraf. Nu sidder man med en ubehagelig fornemmelse af at det hovedsageligt er bakspejlsbetragtninger.
Men hvad skal der så til for at vi får en positiv udvikling?
Efter min mening mindst 2 væsentlige ting: Den første er at politikerne skal holde sig i ro, hvilket i sig selv er en udfordring. Den anden er at dommedagsprofeterne, d.v.s. mediehungrende akademikere kolporteret af forhastede og sensationssøgende journalister, skal sendes på tvunget orlov i en periode, så markedet kan få fred for deres evige negative historier, og det kan vise sig at være den største udfordring. Mit forslag er at de allesammen sendes op på en øde ø i en særudgave af "Robinson-ekspeditionen" - så kan de vende tilbage en efter en i takt med at de stemmes hjem, og så må vi håbe på at det er i en takt, som markedet kan absorbere mens det kommer sig.
