EU har i sin socialistiske reguleringsiver foreslået indførelsen af en grænse på bankdirektørers bonusaflønning, der ventes vedtaget næste uge.Libertarianeren og Harvard professor Jeffrey A. Miron stiller det eneste relevante spørgsmål: Hvorfor har aktionærer og kreditorer ikke tidligere pålagt banker disse begrænsninger?
Hvis store bonusser fører til for stor risikotagning, så skulle aktionærer eller kreditorer have en interesse i lavere bonusser for bankdirektører, og når de ikke har krævet det før, så er det tegn på, at bankernes risikotagning ikke har været for stor set fra aktionærernes og kreditorernes synspunkt.
Og det skyldes for aktionærernes vedkommende, at aktieselskaber sikrer private gevinster, men en begrænset ansvarlighed for tab, som så ofte hænger på den offentlige sektor for at redde kreditorer og indskydere.
Og da der bestemt ikke er noget i de seneste to års "too big to fail" doktriner og bankpakker, der kan få aktionærer på andre tanker, kan man være sikker på, at bankerne nok skal finde måder at omgå forbuddet mod store bonusaflønninger, og forbuddet vil formentlig ikke have nogen effekt ud over at påføre et dødvægtstab.
Hvis store bonusser fører til for stor risikotagning, så skulle aktionærer eller kreditorer have en interesse i lavere bonusser for bankdirektører, og når de ikke har krævet det før, så er det tegn på, at bankernes risikotagning ikke har været for stor set fra aktionærernes og kreditorernes synspunkt.
Og det skyldes for aktionærernes vedkommende, at aktieselskaber sikrer private gevinster, men en begrænset ansvarlighed for tab, som så ofte hænger på den offentlige sektor for at redde kreditorer og indskydere.
Og da der bestemt ikke er noget i de seneste to års "too big to fail" doktriner og bankpakker, der kan få aktionærer på andre tanker, kan man være sikker på, at bankerne nok skal finde måder at omgå forbuddet mod store bonusaflønninger, og forbuddet vil formentlig ikke have nogen effekt ud over at påføre et dødvægtstab.
