Cevea beskylder højrefløjen for at være åndsfattig hvad angår reformer---se http://www.cevea.dk/andelig-reformfattigdom/ eller JP d. 24 januar 2011 (bemærk at det er lidt en gammel sag).
Jeg vil give et par kommentarer til deres skrivelse.
> At reducere efterlønnen og hæve pensionsalderen vil unægtelig have et samfundsøkonomisk potentiale, men regningen for den økonomiske højkonjunktur kan ikke alene betales af ufaglærte arbejdere.
Øhh, hva'?
Så vidt jeg forstår økonomi, så er højkonjunkturer ikke noget man betaler en regning for. Ej heller lavkonjunkturer. Udsvinget, det store fald i prisen, afspejler at vi---og jeg bruger ordet vi med en smule modvilje---havde overvurderet værdier af vores aktiver (bygninger, jord, virksomheder), men fandt ud af at vi blev nød til at nedjustere vores vurdering. Det skal der ikke betales en regning for. Folk der har købt et hus dyrt kommer til at blive skuffede når de sælger det billigt. Det er synd for dem, men det er en risiko alle boligkøbere (og måske mest af alt jordkøbere) må løbe.
Desuden: det er ikke kun ufaglærte arbejdere der modtager efterløn eller går på pension. Ergo er det ikke kun dem der betaler den regning, som altså ikke findes eller betales.
> Derfor skal denne type af reform målrettes mod de højtudannede djøf’ere og gymnasielærere, som svigter fællesskabet ved at trække sig tidligt tilbage.
Bemærk den fine formulering, "svigter fællesskabet". Det er en antagelse at alle arbejder primært for andre og ikke dem selv. Før var det de ufaglærte der modtog velfærd, nu er det pludselig (stik modsat) de højtuddannede. Og solidaritet, ja det er selvfølgelig noget andre skal udvise over for mig men ikke omvendt.
> Et bredt og ureflekteret indgreb i efterlønnen som det, regeringen lægger op til, kan dog være farligt af flere årsager. For det første fordi en vis procentdel af dem, der går på efterløn, allerede er så nedslidte, at de vil havne på andre overførselsindkomster.
På efterløn skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet (https://www.borger.dk/Emner/pension-og-efterloen/efterloen/Sider/hvem-kan-faa-efterloen-og-hvornaar.aspx), hvilket vil sige at de nedslidte uretmæssigt modtager statens (det vil sige deres medborgeres) penge. Med mindre CEVEA tilskynder til svindel vil en sådan overflytning være det korrekte resultat.
> For det andet fordi det er problematisk at øge arbejdsudbuddet med, hvad der ifølge vismændene svarer til yderligere 80.000 personer, når vi i forvejen har 180.000 arbejdsløse.
Jeg citerer http://ioa1.systime.dk/index.php?id=366 lettere klippe-klistret: "Denne 'bundgrænse' for, hvor langt ned arbejdsløsheden kan komme [kaldes] den naturlige arbejdsløshed. [...] I Danmark ligger den på omkring 4 procent."
Altså, i Danmark kan vi forvente at 4% af 5 mio (200.000) hele tiden er "between jobs". At folk midlertidigt er arbejdsløse er ingen katastrofe når blot de på sigt finder en måde at skabe værdi (og dermed tjene penge) på.
Så faktisk bør vi fejre at vores arbejdsmarked er så effektivt at kun 180.000 er mellem beskæftigelser. Mon ikke det effektive marked kan absorbere 80.000 flere?
> Endelig er en tredje svaghed, at der er tale om ren udbudsøkonomi, hvor man kigger på, hvor mange der er til rådighed på arbejdsmarkedet, og hvor mange der på offentlig forsørgelse. Der skabes ingen kvalitativ udvikling med et efterlønsindgreb, der hverken øger vækstpotentialet eller gør økonomien mere dynamisk.
Well, hvis man gør som Liberal Alliance og sætter skatten ned til 40% og dermed mindsker skævvridninger, så vil der ske mere vækst. Det vil også øge arbejdsudbuddet og gøre økonomien mere dynamisk.
Så nej, det bare at få flere penge i kassen, hvis de bare ligger der og bliver mølædte, gør ikke noget godt for økonomien. Man skal også lave den justering de åbner op for.
> [CEVEA's bud:] Reform: Afvikling af skattestoppet. Ifølge Skatteministeriet gik statskassen glip af i alt 19 mia. kr. i 2010 [...] Det koster dyrt på velfærden og fremtidsinvesteringerne.
Bemærk de to tavse antagelser: et, staten---politikerne---har krav på alle danskernes værdier, og to, velfærd vil sige offentligt forbrug og offentlige investeringer. Mit liv bliver ikke bedre når jeg af egen lomme køber en jordomrejse, en ny carport, en hjemmebiograf eller tre nye gadgets. De antagelser bør forkastes: fordi de er forkerte, men også fordi de vænner folket til at gøre sig afhængige af politikerne.
> Reform: Fleksibel tilbagetrækningsalder [og deltidsordninger]
Løsning: privat opsparing og individuel forhandling med arbejdsgiver om ugentligt timetal.
> Reform: Opgør med den universalistiske velfærdstanke. Grundlæggende velfærd som sundhed og uddannelse skal være for alle. Men hvorfor overføre små enkeltbeløb som ældrecheck, børnepenge og SU til hjemmeboende, der samlet set udgør en stor udgiftspost, til dem, der i forvejen har store indtægter og formuer?
Her må jeg være enig: giv dem antiforvridende skattelettelser i stedet.
> Reform: Fordobling af forskning og udviklingsindsatsen. [...] Tænk, hvad det kunne føre til, hvis vi fordoblede midlerne [indenfor forskning og udvikling].
Ja, hvad ville det føre til? Jeg er ikke helt sikker---betragter vi videnskabelig opdagelser som endogene eller exogene?
> Reform: Ny erhvervs-og industripolitik. Stort set alle succesrige økonomier har på et tidspunkt taget kvantespring i deres økonomiske udvikling. En mulig vej kunne være skabelsen af et tværministerielt initiativ, der kan identificere og understøtte udviklingen af vækstsektorer som f. eks. velfærdsteknologi, grøn energi eller biotek.
Kvantespring? Hvad vil det sige, alle arbejdere bevæger sig cirka een Ångstrøm til venstre? Hvad er en vækstsektor---de fleste sektorer oplever vel vækst? Hvorfor er IT og telekom ikke en vækstsektor, jeg synes da facetwitr 2.0 er i rivende vækst...
Specielt "tværministerielt" slår mig: løsningen er mere planøkonomi, eller i hvert fald intervention. Fordi økonomisk teori og empirisk evidens siger at det er godt. Kilde: anus.
> Vi skal kunne diskutere ændringer af efterlønnen, men må samtidig erkende, at sådanne reformer kun har et begrænset potentiale og tillige en social slagside. Fokus alene på efterlønnen er således åndelig fattigdom.
CEVEAs politik er materiel fattigdom. Det strider imod al økonomisk teori og empiri, det indeholder masser af selvmodsigelser, og det lægger en antagelse ind i teksten om at hvad staten gør er godt, som teksten aldrig underbygger.
Tyndt øl. Det er ikke en vækstsektor.
