Cevea er en centrum-venstre tænketank der udgiver analyser på http://www.cevea.dk/analyse/. Jeg har tidligere kigget på to papers om det danske skolesystem, på http://www.180grader.dk/Oekonomi/cevea-er-usaglige-1-af-3-faellesskabet-betaler-for-privatskolers-success og http://www.180grader.dk/Oekonomi/cevea-er-usaglige-2-af-3-privatskolernes-danmarkskort-%E2%80%93-storbyerne-svigter-folkeskolen. Nu vil jeg kigge på et tredje paper, som er at finde på http://www.cevea.dk/wp-content/uploads/Notat-De-private-enklaveskoler-svigter-det-sociale-ansvar.pdf.
Jeg er, efter at ha' læst Cevea's papirer, af den opfattelse at Cevea er noget usaglig. Det kommer til udtryk ved at de søger at løfte en bevisbyrde med nogle facts som (igen, i min opfattelse) ikke løfter denne byrde. Den anvendte retorik søger at male fjendebilleder og på anden vis holdningspåvirke, i situationer hvor (i min holdning) man burde overlade dette til ens udvalgte facts. De underforståede eller eksplicitte politiske mål kun kan realiseres på bekostning af hvad der i min subjektive holdning er vigtigere mål. I det følgende vil jeg illustrere hvorfor jeg ser sådan på sagen.
> De private enklaveskoler svigter det sociale ansvar
Allerede i titlen ser man det. "Enklave" er til for at antyde noget elitært og snobbet. "Svigter" og "ansvar" siger at privatskolerne har en pligt.
> Blandt privatskoleeleverne kommer 48,2 pct. fra veluddannede hjem, på trods af, at adskillige undersøgelser har vist, at børn lærer bedst i en skoleklasse med høj diversitet.
Hvorfor "på trods af"? Hvorfor skulle disse undersøgelser forudsige det modsatte?
Virker det ikke derimod mere oplagt at man som veluddannet (1) har flere penge; (2) ser uddannelse som noget mere værdifuldt og vigtigt; og (3) er mere villig til at bruge ressourcer (tid og kræfter) på at sikre sig at ens børn får en god uddannelse---og at man på grund af disse tre faktorer er mere tilbøjelig til at vælge et privatskole (og ha' råd til den)? Med andre ord: højere betalingsevne, kombineret med højere betalingsvillighed.
Det ville være mit gæt, som amatørøkonom.
> Privatskolerne udhuler det offentlige skoletilbud for både penge og ressourcestærke børn, når de optager direktørbørnene men efterlader håndværker- og indvandrerbørn tilbage i folkeskolen.
Bemærk at man ikke bruger den passive form "det offentlige skoletilbud udhules", men med den aktive form tilskriver privatskolerne en vilje (agency), og endda en ond vilje: den er igen elitær (direktør versus den lille mand: håndværkeren og indvandreren).
Det skal sikkert nok appelere til folks følelser. Jeg tror dog ikke nogen privatskoleforstander bevidst frasorterer "rakkerpakket" fordi deres penge ikke er fine nok til ham. Jeg tror nærmere at der er en større ansøgning blandt de bedre bemidlede, og privatskolerne udiskriminerende tager imod alle de kunder de kan få.
Om pengene: som det er nu får en privatskole ca. 42.000 kr. af det offentlige per elev, hvilket er 75% af udgifterne for en elev i det offentlige. De 75% er valgt for at kompensere for at de offentlige "hænger på de svage" mere end de private.
Dermed, ved at sende et barn på privatskole frem for en offentlig skole sparer forældrene staten for ca. 14.000 kr.; Jeg tør ikke gøre mig klog på de dynamiske effekter, men jeg vil gætte på at de 14.000 bliver i de offentlige kasser (og ikke går til e.g. skattelettelser), antageligvis bliver de brugt til de offentlige skoler. Altså støtter man indirekte de offentlige skoler ved at sende sine børn i privatskole---udover hvad man gør ved ens skat, som typisk er høj hvis man sender sine børn i privatskole, og udover hvad man gør ved at ha' færre børn der trækker på systemet end de fattige.
> Mens hvert 5. barn fra en ressourcestærk, rig og højtuddannet familie går i privatskole, er det kun er hvert 7. barn for resten af samfundet der oplever dette.
Bemærk hvor stor forskellen mellem "5" og "7" synes---det store tal er jo næsten 50% større end det lille. Nuvel, men 1/5 og 1/7 er 20% versus 14.3%. Forskellen er altså cirka 5%, eller en tyvendedel. Lyder det ikke noget mere beskedent end Cevea's udlægning? Hvorfor mon de har valgt den de har valgt?
> I folkeskolen er 26,7 pct. af eleverne indvandrerbørn, mens dette tal kun er 19,8 pct. i privatskolerne – og disse elever placeret på enkelte privatskoler med 100 pct. indvandrere fremfor at afspejle samfundets mangfoldighed.
Målet med et skolesystem skal være at tjene børnene og dernæst forældrene (og deres ønsker på børnenes vegne), og ikke at afspejle en bestemt fordeling af folk.
Men lad os se om vi kan finde en rationel forklaring på hvorfor. I følge http://www.studieportalen.dk/Opgaver/Lighed-ulighed-og-etnicitet-14242.aspx?paperpage=3 har danskere en disponibel indkomst på 151.000 kr. (i 2001), overfor indvandrernes 97.000. Altså en betydelig forskel. Man kunne med fordel undersøge om indkomst og privatskolernes elevgebyr kan forklare repræsentationsforskellen---eksempelvis ved at sammenligne privatskolevalgt hos lige så fattige danskere---men det udelader Cevea. Jeg tør ikke gætte på hvorfor, men jeg finder det en stor mangel.
> Privatskolerne ønsker med andre ord strømmen af offentlige midler bevaret, men fastholder deres ret til at frasortere uønskede eller omkostningstunge elever
Hvordan udledes hvad privatskolerne (dvs. privatskolelederne?) ønsker? Hvor er frasorteringsprocessen dokumenteret? Forskellen i optagelsesraten mellem privat/offentlig kan---gætter jeg på---i høj grad forklares ud fra ansøgelsesraten, og kun i ringe grad ud fra en frasorteringseffekt. Jeg kan sagtens tage fejl, men det kunne være interessant at se på hvor stor en andel af ansøgere der optages inden for de forskellige befolkningsgrupper. Men de tal har Cevea ikke medtaget. Hvorfor ikke?
Tilsvarende kunne man kigge på antal bortvisninger per studerende inden for forskellige befolkningsgrupper, kontrolleret for alle rimelige bortvisningsgrunde (e.g. at Jimmy rent faktisk er en lømmel).
> Venskaber på tværs af sociale skel øger muligheden for at bryde den negative sociale arv - i kraft af rollemodeller og skabelsen af bedre læringsmiljø - og skaber den sammenhængskraft i samfundet, der er nødvendig for at bevare det danske velfærdssamfund.
Det kunne man sikkert måle på: hvordan ser mobiliteten ud for folk fra mere versus mindre socialt blandede skoler, kontrolleret for andre faktorer? Hvad er den operationelle definition af sammenhængskraft? Og hvordan hænger det sammen med velfærdssamfundet
> 86,7 pct. af danskerne er helt enige eller overvejende enige i, at folkeskolen er en afgørende institution i det danske samfund i forhold til at sikre lige adgang til uddannelse
Jeg er sikker på lige så mange ønsker flere offentlige ydelser, lavere skatter og et balanceret budget. Jeg er ikke helt sikker på jeg stoler på "wisdom of the crowds" her.
> De højtuddannede forældre bringer ressourcer til privatskolerne hvor de støtter børnenes skolegang [...] Flere ressourcer hjælper ikke blot den enkelte elev men giver et generelt løft til alle klassens elever, og flere ressourcer i privatskolen betyder færre ressourcer i folkeskolen.
Nuvel, men de offentlige skoler skal også konkurrere om de ressourcestærke forældre. Ved dem har de lokale børn forrang på optagelseslisten og resten kan afvises af kapacitetsgrunde. Dermed, rundt om en rigtig god offentlig skole vil jordpriserne være høje da de afspejler efterspørgslen efter at være lokal. Dermed er den offentlige skole med til at skabe enklaver---men i modsætning til privatskolerne spreder enklaven sig ud i kvarteret.
> Det er påvist i flere rapporter, at netop en bred sammensætning af forskellige elevtyper i en klasse, ikke alene skaber øget forståelse på tværs af samfundslag men også skaber det bedste læringsmiljø for børnene [...] Denne ”klassekammerateffekt” er en kæmpe gevinst for de svagere elever, som bliver inspireret og hjulpet, hvilket betyder, at de ender med et højere karaktergennemsnit, uden de stærke elever ikke bliver påvirket negativt.
Jeg tror den dobbelte negation af påvirkningen af de stærke elever er utilsigtet.
Denne klassekammerateffekt er en positiv eksternalitet, der lader til at være nem at internalisere: lav en skole der giver rabat til de stærke børn, men hovedsageligt optager de svage. Den vil kunne give de svage en rigtig god skoling, og de stærke en god handel der ikke er på bekostning af deres karakterer.
> Den gennemsnitlige bruttoindkomst, for forældre til et barn i privatskole har ca. 80.000 kr. [mere?] end forældre med børn i folkeskolen [...] Veluddannede forældre er samtidig mere aktive i deres valg af skole end ressourcesvage forældre.
Det svarer meget godt til min hypotese fra før---at privatskolevalget kan forklares ud fra mere motiverede og bemidlede forældre, og at det ikke er skolerne der sorterer fra.
> I privatskolernes stræben efter eliteelever, er skolerne ikke blot selektive i deres valg af elever fra uddannelsesrige familier, men også når de optager ikke-etniske danske børn. Om end privatskolerne har en elevsammensætning, hvor ikke-etniske danskere udgør 10,1 pct., mod folkeskolens 10,3 pct., tager privatskolerne ikke deres del af det sociale ansvar. Mens 15,9 pct. af folkeskolerne modtager elever med indvandrerbaggrund, vælger kun for 8,4 pct. af privatskoler at tage imod dem, viser Undervisningsministeriets publikation om elevernes herkomst i grundskolen fra UNI•C Statistik & Analyse.
Igen udlægges det som om privatskolerne har besluttet udfaldet, og derfor er ansvarlige for det. Jeg anser det som mere rimeligt at se på det som resultatet af mange små, individuelle beslutninger der systematisk peger den ene eller anden vej, herunder beslutninger om at søge en privatskoleplads, og optage eller ikke optage en given elev.
Tallene indeholder ikke nogen information om disse processer: er indvandrere lige så opsøgende overfor privatskolerne som andre folk? Hvis der er halvt så stor en opsøgelse, så er det meget naturligt at der er halvt så stor en optagelse.
> Ydermere optager privatskolerne en markant større andel af elever fra veludviklede højindkomstlande, end hvad repræsentativt er for den danske befolkningssammensætning, ved fx at optage hver anden danske skoleelev fra Frankrig og Singapore på privatskole.
I modsætning til de mere tilbagestående lande USA, Belgien og Tyskland? Tyskland hælder lige så meget til offentlige skoler som Singapore gør til privatskoler.
> Sammenholdt med at det normalt er knap hvert 7. barn, der går på privatskole, indikerer dette en stærk præference for ressourcestærke elever frem for et ønske om en mangfoldig klasse.
Nej det gør ej. Det indikerer at franskmænd er meget mere opsøgende efter privatskoler end andre, og privatskolerne tager imod folk uden at diskriminere blandt de tilgængelige ansøgere. Eller rettere---man kan ikke ud fra Cevea's notat afvise min teori.
> Som påvist i analysen tager privatskolerne markant mindre socialt ansvar end folkeskolen, og de tiltrækker i højere grad ressourcestærke forældre og børn.
Det er i mit hovede ikke påvist. De tiltrækker en ikke-uniform sampling af det danske samfund, men det er ikke deres valg: det er en konsekvens af at forældrene skal betale et elevgebyr.
> Når privatskoleforeningerne påstår, at det vil føre til elitære enklaveskoler at fjerne det statslige tilskud, beskriver dette i virkeligheden den nuværende tilstand.
Hvis man i stedet for at få dækket 75% af det offentliges omkostninger fik dækket 100% af dette beløb, ville det så blive nemmere eller sværere for de mindre ressourcestærke at sende deres børn i en privatskole?
> Ved at flytte statens tilskud til privatskolerne over i folkeskolen, kan flere få gavn af midlerne
Det bliver der vel ikke flere penge af? Det er klart at hvis man bruger 40.000 kr på 40.000 elever frem for en elev, så er der flere elever der får gavn af pengen---men det overser at totalforbedring = antal elever * forbedring per elev. Der er ikke noget argument for at pengene skaber et større gode, totalt set, hvis de bruges i det offentlige frem for private.
> og vi kan sikre, at folkeskolen har et højt fagligt niveau og en stærk almendannende karakter, der kan spille den afgørende rolle for lige adgang til uddannelse, som danskerne ønsker.
Hvis man i stedet havde spurgt danskerne om de mener at hvert enkelt barn skal have de bedste muligheder for at tage en uddannelse, så tror jeg de ville sige ja. Med det i tankerne kan man jo overveje effekterne af konkurrence. Uddannelse er en serviceydelse, der ikke er immun overfor markedsloven: hvis man af sine konkurrenter presses til hele tiden at gøre ting bedre, mere effektivt og billigere, så vil den største velstand opstå, til gavn for forbrugerne. Hvis alle får bedre forhold har jeg ikke ondt i min bagdel hvis nogen har fordel.
> Den rummelige folkeskole er afgørende for elevernes samfundsbillede, og udhules denne institution til fordel for enkelte forældres høje forventninger til deres børn og privatskolernes ønske om høje placeringer på karakterrangstigen vil det få vidtrækkende konsekvenser for fællesskabet.
Ja---med bedre uddannede elever der har mere overskud kunne det være de læste mere historie eller andre kulturbærende fag, og derfor havde en dybere forståelse for hvad det danske fællesskab er for en størrelse.
> Grundlæggende kan det konkluderes, at den sociale sammenhængskraft på nuværende tidspunkt – og så længe privatskolerne fortsætter den stigende opsplitning - kun kan sikres ved at satse massivt på den fælles folkeskole.
Korrekt---det kan man konkludere. Hvorvidt man kan forsvare den konklusion er en anden sag. De kausale forhold bag opdelingen analyseres meget dårligt og overfladisk af Cevea; en meget dybere undersøgelse ville bestemt være interessant.
Mit første gæt er at økonomiske incitamenter kan forklare meget af den observerede adfærd. Dernæst tror jeg at kulturelle forhold kan forklare ansøgelsesraten ved de private hhv. offentlige skoler, hvilket indirekte forklarer repræsentativiteten af private og offentlige skoler, sammenholdt med den almene befolkning. Det ville undre mig om man kunne påvise at privatskolerne sorterer elever fra---det koster dem jo en pose penge.
Men jeg tør ikke vente på at den dybere gående analyse kommer fra Cevea.
7 uger siden
10 rigeste tennisspillere i verden
64 uger siden
Racing i Formel 1 står overfor kæmpe omvæltning i 2026
