3F anbefaler i disse dage deres medlemmer at tage til f.eks. Norge og arbejde - for der er gode lønninger, lav skat og arbejde at få.
Hvis man sammenholder den tankegang med f.eks. 3F's tankegang om at hvis en dansk virksomhed ansætter en tysker, så snyder de den danske stat for millioner af kroner, ved at staten så skal have en arbejdsløs dansker mere gående på understøttelse, så kan man vel ud fra samme præmisser konkludere, at ved at danskere sendes til Norge på arbejde og derved betaler skat til Norge, så snyder de pågældende 3F'ere for den skat som de ville kunne have betalt i Danmark hvis de havde arbejdet her.
Hvis nu de samme 3F'ere arbejdede for et dansk firma, som solgte sine ydelser til Norge og løste de samme opgaver, så ville skatten jo tilfalde Danmark og ikke Norge. 3F opfordrer altså til en løsning som potentielt snyder den danske stat for millioner i skatter.
Jeg ved godt at begge argumenter ikke holder vand i sidste ende - og at det ene ikke nødvendigvis gør det andet muligt - men det er sjovt hvordan 3F synes det er OK at danskere tager til Norge og arbejder, men tyskere må ikke tage til Danmark.
http://forsiden.3f.dk/article/20120108/NYHEDER/120109958/2140/NYHEDER