Da det blev besluttet, at Risø skulle forske i vindkraft i stedet for a-kraft sidst i 60'er, indså forskerne ret hurtigt, at der skulle et bedrag af et vist omfang til for at skjule at vindmøller aldrig ville kunne levere et substantielt energibidrag til samfundet. Vindmøller ville ikke engang kunne betale sig selv tilbage med egen energi, hvis man gik ud fra den faktiske pris for produktion og installation.
Risø og vindmølleindustrien var derfor lykkelige for, at de såkaldte EE-værdier kunne hjælpe med til at bedrage omverdenen.
EE-værdier bestemmer, hvor meget energi, der anvendes til at fremstille en bestemt mængde af et råmateriale - vand, sand, træ, stål, messing, plast osv. Disse værdier var hjælpsomme, når man skulle beregne energiværdien af råmaterialer i fx en vindmølle: En ny vindmølle består af så mange kg stål, bly, aluminium, plast, beton osv. Og når vindmøllen så var udtjent kunne man geninvinde noget af materialet, dog ikke fx plast og beton. Man tager højde for, at det koster noget at smelte de gamle dele om, og man tager højde for, at ikke alt materiale kan genbruges.
På denne måde findes en energimanko mellem den nye mølle og den gamle mølle. Det er denne forholdsvis lille energimanko, der altså tager udgangspunkt i EE-værdier, som vindmølleindustrien og Risø anvender, når en vindmølles effektivitet skal beregnes.
Hele den energislugende proces fra råmateriale til færdigkomponenter springes let og elegant over.
Hvis de nye råmaterialer til en vindmølle fx koster 1 million kroner og de genindvundne materialer minus omsmeltningsudgifter står i 600.000 er det altså den forholdvis lille manko på 400.000 kroner, som vindmølleindustrien og Risø synes, at en vindmølle skal betale sig tilbage.
Men den vindmølle, som indeholder for 1 million kroner råmaterialer, koster måske 20 millioner at fremstille og installere. Den faktiske pris tages der ikke højde for! Og det er dette raffinerede bedrageri, som næsten alle har godtaget, fordi ønsket om at lave grøn energi er så heftigt.
Men naturligvis er det "den høje pris" der skal tages udgangspunkt i. For lønninger o.lign. ender til sidst i varekøb, der igen afspejler energiforbrug.
I virkeligheden giver selv de bedst placerede vindmølleparker et energiunderskud og bidrager på ingen måde til at fortrænge CO2.
