Den blegrøde nyhedsformidler, Ritzaus Bureau har nyligt bragt en historie om at landmænd ulovligt har importeret gødning og sprøjtegifte fra Tyskland. Som sædvanlig viderebringer en stor del af medierne kritikløst historien fra bureauet. Kan man kalde det journalistisk dovenskab.
Nu er det sådan at i Miljølovens § 3 stk. 2 pind 2 står ”Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt”
I flg. Justus von Liebigs ”Minimumslov" fra 1855 der siger at planters vækst bliver hæmmet
af den ressource, der er vanskeligst tilgængelig på voksestedet. (Nogle kender nok billedet
af et trætønde hvor tøndens indhold af vand bestemmes af den korteste tøndestav).
Altså når landmanden har brugt ressourcer på at pløje, harve, så, sprøjte, høste mv. er det
ressourcespild, hvis ikke alle tøndestave tilnærmelsesvis er lige høje. En af de vægtige stave her er kvælstof.
Imidlertid forhindre Fødevareministeriet med tåbelige lovpligtige gødningsplaner at landmanden gøder sine afgrøder med den mængde kvælstof som planteavlsforsøgene anbefaler.
Vedr. tildeling af gødning til landbrugsafgrøder er Fødevareministeriet altså i konflikt med Miljøministeriet. Jeg mener ikke at der her kan være tvivl at Miljøministeriet har forrang for Fødevareministeriet og at lovlydige landmænd derfor på alle tænkelige måder er tvunget til at skaffe sig gødning udenom det landsdækkende gødningsregnskab.
De landmænd der overholder de lovpligtige gødningsregnskaber, med risiko for misvækst og ringe proteinindhold, KRÆNKER Miljølovens § 3.
Landmanden skal så vælge om han foretrækker Ida Auken eller Mette Gerskov. At Fødeministeren nu vil målrette 500 kontroller imod dem der adlyder Ida Auken er hendes eget problem, og kan tages ganske afslappet.
