Bæredygtig Landbrug har forgæves i 5 uger forsøgt at få Danmarks Miljø Undersøgelser DMU til at deltage i en konference om Vandplanernes faglige grundlag. Det kunne ikke lade sig gøre pga. ressourceproblemer. Ressourceproblemerne var dog ikke større end at DMU selv arrangerede en konference den 30/5 med samme overskrift.
Miljøminister Karen Ellemann åbnede seancen med sædvanlige svulstige formuleringer.
Der skal nu i processen frem til de endelige vandplaner være åbenhed, dialog med alle parter på et højt fagligt niveau. Lidt senere gjorde hun så opmærksom på, at i sidste uge vedtog Folketinget loven om Grøn Vækst og randzoner som er rammen om de kommende miljøforbedringer med vandplanerne. En psykolog må her træde til, for at forklare hvad der foregår i hendes hoved.
http://www.youtube.com/user/Naturstyrelsen?feature=mhee#p/c/0040FCC89CC6E82F
Eller er forklaringen bare den simple, at sådan må en minister (som alle de foregående) agere hvis man skal overleve i et miljø hvor embedsværket har overtaget dirigentstokken?
Ministerens forhåbninger til det høje faglige niveau var forstemmende. Hvad der skulle efterleve konferencens hovedformål var afsat til en diskussion om ålegræssets egnethed som indikator for miljøtilstanden i de kystnære farvande. Den eneste der bibragte debatten lidt saglighed med underbyggende dokumentation var Flemming Møhlenberg fra DHI, men han var i mindretal. Så i konklusionen om ålegræssets fremtidige værdi som miljøbarometer er hans saglighed undladt.
Jeg oplevede at der var mange der direkte og indirekte signalerede hvor pinligt hele farcen forløb.
En form for intellektuel nedsmeltning.
Hvad civ. ing. John Schmidt, Brandelev, der sad på første række, tænkte på dagen ved jeg ikke. Men jeg ved at hvad tusinder af ansatte under Miljøministeriet med underafdelinger efter mange år ikke har dokumenteret, har han uegennyttigt med sine forsøg og målinger i over 20 år omkring Dybsø Fjord dokumenteret, at når der bliver ledt vand fra vandoplande udelukkende fra dyrket landbrugsjord medfører det et sundt vandmiljø. Stik imod fundamentet for over 20 års vandplaner. Dette har myndighederne hidtil taget ilde op. http://uretten.dk/25-aars-erfaring
Men som et ordsprog siger, at med de sten vi smider efter genierne bygger de nye veje for os.