Der var klimaforandringer på programmet, da rapperen fra den stor-sælgende musikgruppe Black Eyed Peas, Will.I.Am skulle holde foredrag på Oxford University.
Men rapperen ankom på en måde, der ikke ligefrem er klimavenlig. Han fløj nemlig i sin såkaldte 'Hip.hop-copter', som stjernen lagde billeder ud af på Twitter, mens han var i gang med at lande.
Men Will.I.Am er en travl herre. Derfor blev det kun til én time på Oxford Universitet sammen med en af verdens førende klimaforskere Myles Allen, hvor de talte om klimaforandringer.
Derefter tog han videre i hiphop-helikopteren til Taunton for at viderebringe den olympiske fakkel.
Ifølge The Telegraph brugte turen fra London til Oxford 71,5 tønder brændstof og pumpede tre-fjerdele ton CO2 ud i atmosfæren.