Formand: Vanvid at afvise kæmpeforbrænding

Alt tyder på, at Amagerforbrændingen må opgive drømmen om et nyt kæmpeanlæg til affald med en skibakke på toppen

_slettet_bruger_6067

27/01/2012

Alt tyder på, at Amagerforbrændingen må opgive drømmen om et nyt kæmpeanlæg til affald med en skibakke på toppen.

Det står klart, efter at et flertal i Borgerrepræsentationen i København torsdag aften valgte at stemme imod en lånegaranti, der skulle finansiere projektet.

Modstanderne af projektet - Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og De Radikale - mener, at Amagerforbrændingens gigantprojekt binder kommunen op på forbrænding af affald i for mange år frem.

Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) understreger, at Amager fortsat skal have en forbrænding, men det skal altså være en løsning, der også ser affald som en ressource.

Hun vil derfor kombinere et mindre anlæg med ny teknologi med fokus på genanvendelse.