I disse dage er det et år siden at en ukendt person udleverede 61 MB hemmeligholdte e-mails fra University of East Anglia til offentligheden. Af de mange e-mails og dokumenter stod det pludselig lysende klart, hvilke principper og værdier, der drev videnskabsmændene bag hypotesen om katastrofal menneskeskabt global opvarmning:
* Det var okay at manipulere og udvælge proxy-data, og dermed tilpasse målinger fra virkeligheden i stedet for omvendt. Altså en antagelse om at hvis virkeligheden ikke stemmer overens med hypotesen, så må det være virkeligheden det er galt med.
* Det var okay og helt legitimt at stikke en kæp i hjulet på den videnskabelige peer review proces, for dermed at fjerne ens kritikeres mulighed for at komme til orde i videnskabelige tidsskrifter.
* Det var okay at slette ens målinger for at undgå at kritikere kunne gå dem efter i sømmene.
* Det var generelt okay at undlade at opfylde ens forpligtigelser efter Storbrittaniens FOI-lovgivning.
Tilbage står spørgsmålet: Hvis klimaalarmisterne har så ret i deres synspunkt, hvorfor er det så tilsyneladende sådan et stort problem at smide alle kortene på bordet?
At de fortsat prædiker løs at menneskeheden ødelægger klimaet, uden at offentliggøre metoderne og den empiri, der har ledt til deres konklusioner er dybt bekymrende.
