Mette Frederiksen kryber til korset

LEDER: "Man skal naturligvis holde øje med graden af ulighed, fordi den viser noget om forskellene i et samfund. Men jeg jubler ikke, fordi uligheden bliver mindre i nedgangstider. Jeg går mere op i, at der er massive sociale problemer i visse boligområder, og at de svageste kontanthjælpsmodtagere ikke kommer videre." Sådan siger Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, i dag, hvor den økonomiske ulighed i samfundet er for nedadgående p.g.a. den økonomiske recession. Det er nye toner, som dokumenterer den mageløse tomhed i samme Mette Frederiksens evige beklagelser over den marginalt voksende økonomiske ulighed, dengang økonomien var i fremgang. For hvis ulighed skabt af økonomisk fremgang er et problem, så må mindre ulighed skabt af økonomiske tilbageslag logisk set være et fremskridt. Ja, det er et absurd synspunkt - og det forklarer så, hvorfor Mette Frederiksen ikke vil gå planken ud med det. Nu kan regeringen til gengæld tage Mette Frederiksen på ordet, når hun siger, at hun "går mere op i, at der er massive sociale problemer i visse boligområder, og at de svageste kontanthjælpsmodtagere ikke kommer videre". Ja, det er det virkelige problem, men det er ikke et problem, som Socialdemokraterne hidtil har vist hverken vilje eller evner til at løse. Et opgør med fænomenet "udenforskab", som det er blevet døbt i den svenske debat, kræver nemlig reformer af den velfærdsstat, som Socialdemokraterne selv har været hovedarkitekt på. Alt for mange danskere, der for 50 år siden ville have været i arbejde, lever i dag af en overførselsindkomst, fordi det ikke kan betale sig for dem at yde en indsats. De er de mindre produktive i samfundet, dem der med deres arbejdskraft ikke kan gøre sig fortjent til en løn, der i nævneværdig grad kan konkurrere med kontanthjælp og førtidspension. Derfor forsørges de af det offentlige i stedet for at arbejde for sig selv, og derfor går livet sin skæve gang i de socialdemokratiske velfærdsghettoer, hvor Mette Frederiksens klienter fylder deres ellers indholdsfattige dage ud med familieskærmydsler, alkohol- eller stofmisbrug og kriminalitet. Vil man virkelig gøre noget ved problemet, så må de offentlige overførselsindkomster til fysisk og mentalt arbejdsduelige mennesker fjernes eller skæres ned til SU-niveau, så det igen kan betale sig for folk, hvis arbejdskraft er 10.000 kr. værd om måneden, at tage et job til 10.000 kr. om måneden. De sparede penge kan bruges til en markant forhøjelse af bundfradraget for skatteindbetalinger, så danskerne kan få lov til at tjene en løn, de kan leve af, før skattevæsenet snupper lønnen fra dem.