TDC modtager løbende et større antal breve, hvor Skat med henvisning til Skattekontrolloven kræver at få udleveret detaljerede oplysninger om blandt andet, hvem kunderne har ringet til og hvor fra.
"Skat beder ofte om oplysninger, som vi ikke mener, de har hjemmel til at få udleveret."
Det fortæller Jesper Gronenberg, som er Public Affairs chef hos TDC og næstformand i telebranchens interesseorganisation, Telekommunikationsindustrien, i Danmark. Men svaret fra TDC er et entydigt nej:
"Så giver vi simpelthen ikke Skat oplysningerne. Vi siger nej, hvis de beder om at få de meget personfølsomme oplysninger. For dem mener vi simpelthen ikke, at de har hjemmel til at bede om," siger han, og tilføjer: "Det er jo paradoksalt, hvis Skat skulle have bedre adgang til at få den slags oplysninger end Politi og anklagemyndigheden har,