Baggrund: Rigtig mange af landets gymnasier bruger et system der gennemsøger ens afleveringer og sammenligner dem med allerede afleverede opgaver som er gemt i deres databaser. Min rektor forsikrede mig om indsigt i Urkunds eksistensgrundlag på vores skole, og at det var fuldt ud lovligt.
Jeg fik aldrig nogle papirer eller andet, jeg fik derimod at vide jeg skulle "stole på autoriteterne" og "have en god tone". Den får han her.
Problematikken er krænkelse af ophavsrettigheder og mistillid.
1. del
Urkund?
personlige: Rettighederne opstår hos den fysiske person, der har frembragt værket, udført præstationen eller taget det fotografiske billede”[1]
Jeg er af den klare overbevisning, at jeg, i kohærens med gældende lovgivning om ophavsret, bliver udsat for strafbar ophavsretsbrud ved at I viderebringer mine unikke og selvstændige værker til Urkund, som opbevarer disse i omfattende omfang. Det forekommer at være tvivlsomt, at eleverne, på vores skole i hvert fald, eksplicit giver samtykke til at deltage i dette projekt – personligt har jeg aldrig givet samtykke til projektet, fået det fremstillet som en betingelse for at gå på skolen (og er det så lovligt alligevel?) eller sågar underskrevet noget dokument der overdrager mine rettigheder til skolen og/eller Urkund.
Af (måske) ikke strafbare forhold bliver jeg også udsat for bureaukrati, misbrug af min tid samt krænkelse af det formodede unikke indbyrdes forhold lærer-elev imellem, et forhold der er omfattet af tavshedspligt og bør bygge på tillid og ikke mistro. Det nytter ikke noget at dæmonisere mennesker, der frivilligt går på en uddannelsesinstitution, hvis vi ikke engang kan stole på lærerne. Hvis de føler de behøver at tjekke os efter i sømmene, hvordan skal vi så kunne stole på hvad de rent faktisk siger til os i timerne?
Hvem siger, det hele ikke er en stor omgang løgn? Det er vel ingen hemmelighed, at skolen er det mest legitime redskab og den mest legitime institution for indoktrinering, og det kan sagtens være, der er noget om det. Jeg tror umiddelbart på, hvad læreren siger til mig, men det kan vise sig at blive et problem. Når læreren ikke stoler på mig og mine hensigter, hvorfor skulle jeg så stole på hans eller hendes?
Det er ligeledes min påstand, at jeres ordning med Urkund er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions sektion 1, artikel 14; den foreskriver at:
- ”Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.”[2]
Her hører jeg også under, og som borger i den Europæiske Union vil jeg gerne gøre opmærksom på min ret til ikke at blive diskrimineret, i overensstemmelse med overstående. Jeg mener, jeg bliver udsat for diskrimination på den måde, at jeg har et tilhørsforhold til Kolding Gymnasium og den kendsgerning, at Urkund er et system som ikke er anvendt af alle landets gymnasier[3] (såfremt alle gymnasier i landet brugte systemet, ville det dog ikke pille ved ulovligheden ang. ophavsret) gør ordningen ulovlig. Her har vi her et eksempel på et klart brud af overstående paragraf.
Jeg vil gerne fortsætte, for Kolding Gymnasium bryder, i ledtog med Urkund, også Grundloven og den på alle måder samfundsmæssige nødvendige basale ejendomsret, som specificeret lyder på følgende:
- ”§ 73. Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.“[4]
Kommentar fra Den Store Danske:
- “Beskyttelsen omfatter ikke blot den fulde ejendomsret til en ting eller en fast ejendom, men også begrænsede rettigheder som lejeret og panteret samt immaterielle rettigheder, fx ophavsret”[5]
Hvis jeg må tillade mig at bringe så generelle konventioner som De Forenede Nationers menneskerettighedskonvention, så er artikel 1 i konventionen også overtrådt, man kan i hvert fald argumentere for at skolens mistro er i strid med følgende:
- ”They (humans) are endowed with reason and conscience and should act towards one another in a spirit of brotherhood.”[6]
Skolen krænker ligeledes den i artikel 12 anførte rettighed, at man skal have lov at kommunikere uden uønsket tredje parts indblanding, jeg er af den overbevisning at min kommunikation med mine lærere er fortrolig, de er mine personlige vejledere og forbilleder i mit uddannelsesforløb, de har alle sammen tavshedspligt, især med noget så fortroligt som mine unikke værker, at adskillige svenskere har adgang til disse unikke værker kan på ingenlunde retfærdiggøres. Her er helt sikkert tale om et angreb på undertegnedes ære og omdømme:
- “No one shall be subjected to arbitrary interference with his privacy, family, home or correspondence, nor to attacks upon his honour and reputation. Everyone has the right to the protection of the law against such interference or attacks.”[7]
Helt specifikt referer artikel 12 til bl.a. ejendomsrettens ukrænkelighed, ophavsretten og retten til at kommunikere fortroligt – i det her tilfælde med min lærer med tavshedspligt.
Artikel 17 i FN’s menneskerettighedskonvention bliver også krænket:
- Everyone has the right to own property alone as well as in association with others.
- No one shall be arbitrarily deprived of his property.
Artikel 26, ligeledes i FN’s menneskerettighedskonvention er også negligeret:
- Education shall be directed to the full development of the human personality and to the strengthening of respect for human rights and fundamental freedoms. It shall promote understanding, tolerance and friendship among all nations, racial or religious groups, and shall further the activities of the United Nations for the maintenance of peace.
Hvordan kan det være udviklende for den menneskelige natur at bryde adskillige menneskerettighedskonventioner ved at bruge Urkund? Hvordan kan det være styrkende for respekten af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder at benytte Urkund? Hvordan kan det fremme tværreligiøs forståelse, når eksempelvis både Toraen og Talmud prædiker fornuft som en virtuos dyd, og Urkund (på Kolding Gymnasiums foranledning og økonomiske afhængighed) er alt andet end fornuft og retfærdighed? – At bruge Urkund kan ikke være fornuft, så længe der er flere der er oprigtige end uoprigtige, hvilket alt tyder på indtil videre, vil det være ufornuftigt i ordets basale essens. Selv mennesker der døde for mere end 200 år siden kunne se (og definere) fornuft, et godt eksempel er Immanuel Kant.
Man kan ikke argumentere for at det er fornuft at der bruges et system der viser sig irrationelt, det er irrationelt så længe der er flere som bliver ”frifundet” end som bliver ”taget”. Altså, vi bruger et grundlovskrænkende, ophavsrettighedskrænkende og menneskerettighedskrænkende system, som du, Momme Mailund, holder hånden over rent moralsk og endda, så vidt forstået, finansierer både implicit rent økonomisk og eksplicit rent moralsk. Ergo er du, Momme Mailund, ikke rationel.
”Whoever wills the end also wills the indispensable necessary means to it that are within his power”
På samme måde som overstående, må vi spørge os selv om det kan være rationelt at du, Momme Mailund, mener det er godkendt at bruge systemet Urkund så længe Undervisningsministeriet siger det, en påstand du og Hanne Dittmer hjertens gerne ville dokumentere, indtil det viser sig at der ren faktisk ikke er udformet nogen papirer, dannet præcedens e.l – kan henvise til noget som helst overhovedet. Det er ligeledes også dybt kritisabelt at du siger til undertegnede at du ikke behøver bevise noget, på trods af to uafhængige løfter fra dig selv og Hanne Dittmer, om ønsket om det modsatte. At Undervisningsministeriet antager at det som minimum er acceptabelt er ikke ensbetydende med at det er lovligt, og under alle omstændigheder ikke fornuftigt. En antagelse kan aldrig være fornuftig, for fornuft bygger ikke på antagelser, men nok nærmere præmisset deduktiv ræsonans – et præmis som du ikke er villig til at gå med på-
Kan vi blive enige om at for at forstå Verden, i lige meget hvor lille eller stor sammenhæng, er vi afhængige af vores evne til at opfatte verden igennem vores sanser, vores hjerne, m.m? Hvordan vi ultimativt er i stand til at utilisere førnævnte, hvordan vi kan gøre nytte af vores sanser og måden hvorpå vi kan drage nytte af de egenskaber som er reserverede for kun ét væsen på Jorden, indtil videre, kun mennesket. En af de ting som vores unikke hjerne har velsignet os mennesker med, er fornuft. Fornuft er reserveret til mennesket, og kun mennesket. Derfor er Urkund irrationelt, og derfor er du, Momme Mailund, implicit og eksplicit også irrationel; at aflevere en aflevering man ikke selv har lavet er at lyve, at lyve kan vi hurtigt blive enige om ikke er særlig virtuost, men at benytte sig af Urkund er vel ligeledes ikke særlig virtuost? Systemet antager at vi lyver pr. Definition, og er det ikke at gøre grin med os? Systemet gør præcis det den tror vi gør.
Jeg vil gerne citere en (gammel) hypotetisk betragtning, som dog er meget aktuel alligevel.
”Act that your principle of action might safely be made a law for the whole world.”
Forestil dig en verden hvor alle løj, selv i en sådan situation at en morder stod på din dørtærskel og spurgte dig om det uskyldige offer han var ude efter, var i dit hus. Hvis vi antog at alle løj, ville den rationelle morder jo ikke spørge dig, hvis han vidste du ville lyve, som normen var, så ville han jo ikke lytte til dig alligevel, og løgnen kunne derfor ikke gennemføres succesfuldt. Var han derimod irrationel, ville han ligeledes være ligeglad med hvad du sagde, da han så bare vil gå ind alligevel.
I det tidligere citat af Immanuel Kant, som jeg er enig i, fik vi slået fast at rationalitet var måden hvorpå man selv ville handle så handlingen kunne fungere som præmis for sameksistens i vores verden.
At antage alle elever lyver pr. Definition vil derfor være at underminere hele uddannelsessystemet, og det er vel ikke rationelt? Rationalitet er præmisset for
en empirisk sandhed - vi, eleverne, bliver fortiet, latterliggjort og krænket.
“For the law of reason to seek unity is necessary, since without it we would have no reason, and without that, no coherent use of the understanding, and, lacking that, no sufficient mark of empirical truth…”[8]
2. del
Løsning
Hvis vi kan finde ud af en ordning hvor I/Urkund betaler mig, lad os sige 200 kroner pr. Elevtime afsat til afleveringerne, eksklusiv moms naturligvis, så kan vi snildt få stoppet det her vanvid, da i så enten lejer mine værker i en specificeret tid, eller køber en licens der løber i uendelig tid – jeg er åben overfor begge løsninger, eller måske endda en tredje. Alt sammen i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning. Overstående ser jeg som en rationel løsning på dette alvorlige problem.
Alternativt må der indføres foranstaltninger, der på mindre indgribende vis krænker de i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for det enkelte individs sikrede rettigheder. Jeg foreslår, at man på sædvanlig vis kan gennemføre sin uddannelse, helt uden at tvinges til at gå på kompromis med sine filosofiske og i nogen grad religiøse standpunkter vedrørende rettighederne til ens litterære værker. Det forekommer at være uproportionalt, at alle skal deltage i dette projekt – man kunne på nem vis tage hensyn til de der - grundet filosofiske og religiøse betænkeligheder - ikke kan samtykke til - vederlagsfrit - at overdrage rettigheder til sine skrevne litterære værker.
Alternativt kunne man fratage de elever, der ikke kan acceptere, at skal gå på kompromis med sine menneskerettigheder, ophavsrettigheder og grundlovsrettigheder og religion, pligten til at aflevere skriftlige opgaver i det hele taget.
I må kunne forstå problematikken, og vise den fornødne hensigt. At jeg muligvis ikke kan gennemføre min uddannelse fordi jeg ikke vil udlevere mine værker jeg har de suveræne rettigheder til, kan ikke andet end vække en vis opsigt ang. Nuværende procedurer.
Jeg opfordrer til, at der bliver taget imod min anmodning om overenskomst angående denne vigtige problemstilling . Sagen har jo også en vis principiel vigtighed for ikke kun mig, men faktisk alle elever på skoler der benytter Urkund, og man må antage at den derfor har en opsættende virkning. Lex superior må man ligeledes formode gør sig gældende, da både Grundloven, menneskerettighedskonventionerne og ophavsretten er over skolens interne regelsæt.
De sødeste og rareste liberale hilsner
Magnus Markussen
[1] http://www.ophavsret.dk/baggrundsviden.php?rapport=81
[2]http://www.menneskeret.dk/internationalt/den+europæiske+menneskerettigheds-+konvention/18+artikler/14+forbud+mod+diskrimination
[3] http://www.i.pol.dk/indland/article1066471.ece - 53 udd. Institutioner pr. 23 sep 2010 kl 18.56
[4] http://www.grundloven.dk/
[5]http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Tingsret_og_ejendomsret/ejendomsret
[6] 7 http://www.un.org/en/documents/udhr/
[8] Side 651; Kant, Immanuel – Critique of Pure Reason
