Kender du K10 - det ekstremistiske website?

K10 er et websted for folk, der med stor ildhu hjælper hinanden med at malke systemet for så mange penge som overhovedet muligt - og hælder vand ud...

Juul

30/07/2011

K10 er et websted for folk, der med stor ildhu hjælper hinanden med at malke systemet for så mange penge som overhovedet muligt - og hælder vand ud af ørerne så man får lyst at sende dem alle et spark i røven og en gratis kopi af Taberfabrikken. På lydbog, selvklart.

Uddrag fra tråd (slet, slet ikke det værste):

Hej K10
Dette er første gang jeg skriver herinde, men jeg håber, der er nogle der kan hjælpe mig i min sag.

Jeg fik i januar det jeg troede var drømmejobbet, ved at være med til at starte en nyt callcenter op, men jeg tog gruelig fejl. Jeg kom til at arbejde 47 - 48 timer om ugen uden pauser eller mulighed for lægebesøg. Dette bevirkede, at jeg gik med en kold lungebetændelse i 3 uger, inden jeg sagde, at nu var jeg så syg og gik til lægen, hvor jeg blev sygemeldt, hvorefter jeg blev fyret 4 timer efter. ,Efter at have talt med min fagforening, fik jeg at vide, at det kunne han gøre, da det var i prøvetiden.

Dette bevirkede, at jeg gik ned med stress og depression, som jeg stadig lider af samtidig med at jeg har bl.a. Astma, Scheurmann's Rygsygdom, KOL, diabetes 2 og næsten kronisk lungebetændelse. 

Dette skete i april 2010 og efter nogle måneder begyndte de at jagte mig med, at jeg skulle deltage i diverse sjove påfund såsom Zumba og træningscenter, som så bevirkede, at jeg fik ødelagt min ene skulder. 

Jeg var, som de jo skal, indkaldt til møde 1 gang hver måned, hos en sagsbehandler, hvor kemien ikke var i højsæde. Jeg skal lige sige, at ved 2. møde afleverede min resourceprofil til sagsbehandleren og så blev den lagt væk. Så var jeg indkaldt til møde d. 21/10 hvor vi skulle tale med jobkonsulenten om arbejdsprøvning og da jeg mødte op, fik jeg at vide at jeg pludseligt ikke mere var syg nok til at få sygedagpenge, men skulle overgå til kontanthjælp. Jeg oplyste hende om, at jeg jo stadig ikke er rask.

Dette skete om torsdagen og mine sygepenge ville ophøre om søndagen d. 25/10. Nu har jeg så talt med juridisk afdeling i mit fagforbund og hun siger det bl.a. er klart ulovligt, at de ikke har udfyldt min resourceprofil og det korte varsel om stop, sagsbehandelerens begrundelse for ikke at have gjort det er, at de jo arbejder med 400 sager ad gangen og at de hverken har tid eller gider udfylde dem, så nu vil mit fagforbund køre klagesagen for mig mod Halsnæs Kommune.

Det er godt nok mange penge man mister ved at komme på kontanthjælp. jeg vil lige indskyde, at dette absolut ikke har gavnet på min stress og depression, tvært imod, har måttet have nogle piller af lægen, så jeg nogenlunde kan holde mig oven vande.

Andet uddrag, der giver en idé om tonen:

Jeg var i praktik, hvor jeg ikke havde overskud til noget når jeg kom hjem, det var ikke rart, min arbejdersgiver syntes at det er ok, for det havde hun heller ikke, men hun havde sin mand med på job, så de så hinanden, jeg så ikke min mand og datter, heldigvis hjalp min sagbehandler mig ud af det igen, da jeg var ved at gå ned psykisk.

Lægen sygmeldte mig, i 2 mdr. Så nu håber jeg at de holder hvad de lover.
Susanne

Kig selv derinde. De kan én ting, alle madammerne: Relevante pengeparagraffer i sociallovgivningen.