Et krav fra de amerikanske myndigheder om at få udleveret en række e-mail, som ligger på Microsofts servere i Irland, er blevet centrum for en større principiel sag om de internationale cloud-udbyderes ret til at beskytte deres kunder.
Nu får Microsoft officiel opbakning i sagen fra Irland, skriver The Inquirer. Irland har nemlig appelleret den amerikanske anmodning om at få udleveret dokumenterne. Det vil i så fald sandsynligvis være første gang, at sådan en anmodning skal afprøves juridisk.