Kære brugere af 180 grader
Da jeg på denne klare, kølige eftermiddag hev min fine, lille nøgle frem og åbnede min postkasse, fandt jeg noget så uventet som et trusselsbrev.
Jeg er ikke voldelig af gemyt og tager på nuværende tidspunkt hverken narko eller andre euforiserende stoffer (ud over alkohol, men det er okay, jeg er jo fyldt de famøse 18 år), jeg kører oven i købet med både cykelhjelm og cykellygter, når jeg begiver mig ud i trafikken ved aftentid. Alligevel skal jeg tilsyneladende chikaneres af dette "firma" kaldet Staten under dæknavnet Post Danmark, som tilsyneladende ikke lader morale eller etik gå i vejen for deres usmagelige grådighed.
Først gik jeg helt i stå og kiggede mig nervøst over skulderen, af frygt for at et brutalt tæskehold ville springe ud af naboens ligusterhæk. Med tilbageholdt åndedræt kunne jeg mærke blodet suse i mine ører, mens jeg med rystende hænder åbnede det kolde og upersonlige brev.
Indholdet bekræftede mine bange anelser.
"Post Danmark har en forsendelse, der skal betales for, før du kan få den udleveret. Forsendelsen betales og afhentes der, hvor du normalt henter dine breve og pakker. (...) Din forsendelse kan hentes på den første hverdag efter (red. afsendelsen af trusselsbrevet) og skal være hentet senest på den 14. hverdag."
I disse grove vendinger gjorde dette "firma" det klart for mig at min ejendom, som jeg retmæssigt har erhvervet mig, vil blive holdt tilbage indtil jeg har givet efter for deres krav og udbetalt en mindre løsesum.
Nu spørger jeg jer, ærede brugere af 180 grader: Hvad skal jeg dog stille op i denne håbløse situation?
Hvis jeg ikke giver efter og slipper de kolde kontanter som det bliver krævet, vil disse lovløse destruere alt mit dejlige, nye tøj, sendt helt fra den eksotiske USA, som jeg allerede har betalt i dyre domme.
Nu er det jo heller ikke fordi at vi er oppe i milliard-klassen og jeg kunne sikkert godt finde de opkrævede penge, hvis jeg kiggede dybt i kisten, men hvis jeg på den anden side giver efter for deres brutale metoder, så viser jeg jo, at jeg er svag. Så er jeg et nemt offer og så slipper disse slupperter mig jo aldrig ud af deres grådige klør!?
Jeg har allerede hørt de værste historier om denne organiserede kriminalitet. I yderste instans kan de vist finde på at uddøve frihedsberøvelse på de udsatte og lade løsesummen stige til helt uanede højder!
Med venlig hilsen
Den fortvivlede
