En kvinde på 21 år er netop blevet kendt skyldig i at have myrdet sin lille spædbarn med vilje. Hun besluttede sig for at myrde barnet, så tog hun en pude og kvalte det lille barn, og siden tog hun en stor portion piller, som hun havde forberedt inden i et forsøg på selvmord. Tag med på en tur til det absurde, når vi gennemgår journalisters beretning om sagen og den endelige dom.
Her er et link til den pågældende artikel skrevet af Jan Lauridtsen, [email protected] / Jens Wermuth Andresen, [email protected]
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-71036142:21%C3%A5rig-kvinde-kvalte-s%C3%B8n-ikke-egnet-til-straf.html?rss
Jeg vil nedenfor give citater fra artiklen, men hvis du allerede har læst den, har du sikkert lagt mærke til, at man skal et godt stykke ned i teksten for at få den fulde beskrivelse af den grufulde forbrydelse. Inden vi når så langt, lærer vi dog om, hvor svær en situation den stakkels 21-årige "pige" var. Fødslen beskrives som svær, morderen (forveksl ikke med ordet moderen) var bange for ikke at leve op til sin egen "mors flotte moderskab", morderen følte sig ikke klar til at komme hjem, kunne ikke komme igang med at give det lille barn bryst, og hun blev bange for "at hun ødelagde ham, når hun skiftede ham".
Stakkels, stakkels morder.
Morderen forsøgte herefter at "gøre skade på sig selv endnu en gang: Hun spiste piller", men da den stakkels morder forsøgte at få hjælp fra psykiatrien og egen læge, fik hun ingen hjælp og blev sendt hjem. Her beretter artiklen så, at morderen havde haft en svær opvækst i Bosnien. Ikke at det gav journalisterne bag artiklen anledning til at stille spørgsmål til morderens påstand om et flot moderskab fra sin egen moder.
Hvor må hun da have haft det forfærdeligt!
I hvert fald havde hun det så forfærdeligt, at hun brutalt myrdede sit eget lille barn og herefter spiste flere piller, der denne gang af artiklen betragtes som et selvmordsforsøg i modsætning til tidligere i artiklen. Artiklen fortsætter endnu med at skabe medfølelse og sympati for morderen et stykke endnu, indtil den afsluttes med beretning om, at morderen idømmes behandling på psykiatrisk afdeling, og indtil behandlingen begynder må sidde varetægtsfængslet. Endelig afviser psykiatrien at have begået fejl, men erkender at kunne lære noget af sagen.
(Undertegnede er dog ikke i stand til at lære noget af situationer uden fejltrin.)
Konklusion: Hvis du er kvinde, og du begår drab, kan du regne med opbakning fra medierne, så længe du kan give en tilstrækkeligt sørgelig historie. De gange mænd i følelsesmæssig forfærdelse har myrdet sine børn, har der ikke rigtigt været nogen medfølelse af finde i medierne. Journalisterne under da heller ikke den mand, der har fundet sin lille søn myrdet nogen bemærkninger, udover at han afviste at hjælpe morderen ved at bordadoptere sin søn.
Kære journalister, tag jer nu sammen!