Specialisten i menneskerettigheder, Jens Elo Rytter, mener tilsyneladende at;
kontakt med fange + Afghanistan + fængsel = postiv formodning for noget kriminelt.
Her kommer Enfoldighedslistens menneskerettighedsordfører Frank Aaen, ind i billedet. Læs med her.
Jens Elo Rytter er i øvrigt efterhånden citeret absurd mange gange for, uden nogen af de skrivende glædes piger har spurgt indtil, hvad han bygger sin opfattelse på. Det kan man tilgengæld selv læse om, da det er så heldigt, at Rytter har skrevet en artikel om spørgsmålet.
Strengt taget behøvedes glædespigerne slet ikke ulejlige Rytter med opringninger, man kan jo bare kopiere/indsætte fra hens artikel. Artiklen er selvfølgelig publiceret i hoforganet for den slags, Retfærd, et kommunistisk / et kritisk marxistisk et blad for jura, økologi, videnskabelig feminisme m.v. (Den er sq god nok, de skriver det selv: Feminisme er en videnskab. (punktum)). ..."feminism and other sciences."
Jeg bringer herunder et citat fra Rytters artikel, som jeg efter jøde tests metoden (vist introduceret i Danmark af DDR sjovnalisten Koplev) undersøger for, hvorvidt der er en formodning for, at Frank Aaen har overtrådt folkerettens og krigens regler.
Det gennem stregede er Rytters original og det kursiverede er min erstatning.
"I Afghanistan-krigens første år, ja helt frem til Abu Ghraib Murens fald skandalen begyndte at rulle i april 2004 i 1989, udtrykte den danske regering DKP og Frank Aaen (som det senere vil fremgå) gentagne gange over for Folketinget den danske befolkning sin tillid til, at USA sovjetunionen ville overholde den humanitære folkeret og internationale menneskerettigheder i sin behandling af terrormistænkte fanger, og den danske regering DKP og dets medlemmer og partifunktionærer handlede herefter.
Spørgsmålet er, om regeringen DKP og Frank Aaen fremsatte disse tillidserklæringer i god tro, eller om den af udenrigspolitiske grunde de af ideologisk, indenrigs og -udenrigspolitiske grunde så at sige lukkede det ene øje. Artiklens søger at belyse, hvor meget den danske regering DKP og Frank Aaen i vinteren 2001 – foråret 2002 perioden 1978 - 1984 vidste eller burde have vidst om USA’s sovjetunionens politik vedrørende internering, behandling og retsforfølgning af terrormistænkte fanger – og hvornår. Til dette formål inddrages en række forskelligartede kilder for at danne et, så vidt muligt, fuldstændigt billede: foruden de officielle amerikanske sovjetiske og DKPske erklæringer inddrages også rapporter fra internationale menneskerettighedsorganer og -organisationer, relevante artikler fra den folkeretlige litteratur på det pågældende tidspunkt, samt pressens omtale af USA’s sovjetunionens politik og dens praktiske konsekvenser.
En belysning af ovennævnte spørgsmål er juridisk vigtig for at fastslå, om Danmark DKP og Frank Aaen brød sine folkeretlige forpligtelser krigens og folkerettens love, da danske styrker Frank Aaen i Afghanistan ved (mindst) to lejligheder i februar-marts 2002 1980 og 1984 overførte fanger til amerikanske afhørte fanger for de sovjetiske styrker og, om regeringen DKP og Frank Aaen har overholdt sin deres sandhedspligt over for Folketinget danskerne. Dernæst er spørgsmålet politisk interessant, fordi en bevidst fortielse eller nedtoning af de problematiske elementer i USA’s sovjetunionens fangepolitik fra den danske regering DKP og Frank Aaen i givet fald alene kan være begrundet i udenrigspolitiske ideologisk/politiske hensyn: En åben erkendelse af en menneskeretsstridig amerikansk sovjetisk fangepolitik ville selvsagt have vanskeliggjort (fortsat) militært politisk samarbejde med USA. sovjetunionen"
Min konklusion: Frank Aaen bør undersøges for sine aktiviteter i Afghanistan 1980 og 84, hvilket bør ske på initiativ af Folketinget i almindelighed, i særdeleshed hens socialistiske kollegaer.
