Under stor ståhej åbnede det privatdrevne herberg En Varm Seng i København. De ville huse udenlandske hjemløse. Mennesker som ikke burde opholde sig i Danmark, da de ikke var i stand til at forsørge sig selv. De fik sågar 1,3 mio kr fra satspuljemidlene. Statspenge for at huse illegale fremmede? Man tager sig selv til hovedet.
Men nu er En Varm Seng gået på rumpen rent økonomisk. Pr 1. juni stod de ansatte uden løn og lederen April Chris var som sunket i jorden. Da de gik ind på kontoret og gennemgik bilagene, så de, at der ikke var betalt husleje og der lå stakkevis af ubetalte regninger. Så var der jo ikke nogen vej udenom at lukke stedet og sende de illegale fremmede på gaden. Sidste år rapporteredes det, at 70-80% af stedets brugere kom fra to østeuropæiske bander.
Der er vist en del der har fået røde ører efter denne sag. Ikke mindst dem der har bevilget 1,3 mio kr i satsmidler til stedet.