Erhvervsfilosof Morten Paustian (MP) har i Information fået spalteplads til at give sit bud på "Ledelse af vækst", og i åbningskommentaren til den pseudophilosofiske akademisering af sammenhængen mellem markedsmekanismer og finanskrisen skriver MP at "Analyser af finanskrisen efterlader uklarhed omkring det filosofiske grundlag for krisen".
Det er morsom, men også tankevækkende læsning; Morsom fordi det er en karrikatur på hvordan man på meget begrænset plads kan akademisere et emne, som har fyldt en del i den offentlige debat gennem de seneste år - og det i en grad som grænser til det absurde. Tankevækkende fordi det illustrerer, hvordan et relativt forståeligt emne kan præsenteres som det rene kaudervælsk og dermed virke som en effektiv show-stopper i en ellers nødvendig diskussion.
Bare et enkelt eksempel: "Markederne kan allerhøjst bidrage med en økonomisk forbindelse, som institutionaliserer sig i kraft af transaktioner mellem mennesker, dvs. som en endelig form. Hele markedets forudsætning for at fungere hviler derfor også på noget, som går forud for markedet; nemlig en frihed til at være et skabende menneske, at handle ubetinget og at kunne bidrage med noget værdifuldt til andre".
Hvad er det dog manden prøver at fortælle læserne? Jeg har en universitetsuddannelse som økonom og har gennem 25-30 år beskæftiget mig med de finansielle markeder. Jeg læser en del faglitteratur og mener (eller mente) at være nogenlunde opdateret, men jeg forstår simpelthen ikke hvad det er MP skriver ....
Når MP skriver at "Når vi analyserer finanskrisen, står vi tilbage med en uklarhed omkring det filosofiske grundlag for denne krise" - så må man konstatere, at vi også står tilbage med en uklarhed omkring hvad det er MP vil sige med sin artikel. Desværre efterlades man også med en mistanke om at MP ikke selv ved det.
