LO støtter Dansk Folkeparti i kritikken af Jobcenter Tårnby

Tårnby administrerer  vanvittigt, udtaler LOLO´s næstformand angriber Tårnbys forvaltning af arbejdsområdet

MortenDreyer

01/06/2010

Tårnby administrerer  vanvittigt, udtaler LO

LO´s næstformand angriber Tårnbys forvaltning af arbejdsområdet.

 

LO: Løntilskud bedre end pipfuglekurser.

I JyllandsPosten går LO´s næstformand, Lizette Riisgaard til angreb på de kommuner, som ikke udnytter muligheden for at få ledige i arbejde, men i stedet lader de ledige gå fra det ene absurde kursustilbud til det andet. Som hun så malende udtrykker det:

Hvis ledige kom i de godt 11.000 løntilskudsjob, der står tomme i det offentlige, ville det forstærke deres chance for at få et arbejde. Kun 49 % af mulighederne udnyttes. Det er fuldstændig vanvittigt, at kommunerne ikke benytter kvoten, så mennesker kunne komme i jobtræning og få lidt lettere ved at få et arbejde, siger Lizette Riisgaard til JyllandsPosten lørdag.

Tårnby administrer ordningen på Dragørs vegne i forbindelse med ”det forpligtende samarbejde” og også på dette område er kvaliteten i bund. I opgørelsen over landets 98 kommuner viser undersøgelsen, at Dragør ligger i bund – endda under Tårnbys niveau – selv om det er Jobcenter Tårnby, som er ansvarlig for begge kommuner – og man må som jobcenter ikke diskriminere mellem de ledige og hvilken kommune det kommer fra.

Jobcenter Tårnby under administration ?

Da det har vist sig, at Tårnby øjensynlig ikke magter at drive et jobcenter, har jeg for et par måneder siden klaget til Beskæftigelsesminister Inge Støjberg over centeret. Des mere man sætter sig ind i deres forvaltning – des mere bliver man klar over, at problemerne i Tårnby er maksimale. Dragør og Tårnby er netop nu sat på ministeriets observationsliste over dårlig embedsførelse. Dragør er med, da det formelt er Dragørs ansvar, selvom det er Tårnby der står for det praktiske. Dertil ønsker man ikke en dialog om hvordan Tårnby kan komme til at administrere efter loven. Det koster Dragør penge og de ledige stor frustration.

I forbindelse med observationslisten valgte Arbejdsdirektoratet at udtage 25 Dragør sager til en ekstra vurdering. Her viste det sig, at der var graverende fejl i de 17 sager – det kostede Dragør kr. 458.000,- i tabt statsrefusion på bare en måned.

Jeg har fået oplyst fra ministeriet og efter personlig samtale med  Inge Støjberg, at jeg kan forvente et svar indenfor en uge om ministeriet vil reagere på Tårnbys administration.

Morten Dreyer

Medlem af Dragør Byråd

Dansk Folkeparti

Kilde: