Støtten til vedvarende energi over elregningen – kaldet PSO-afgiften - stiger med mere end 100 procent i næste kvartal i forhold til samme tid sidste år. Det fremgår af en meddelelse fra Energinet.dk.
Den store stigning skyldes en kombination af faldende elpriser, mere vindkraft og støtte til decentrale værker samt en efterregulering af for lidt betalt PSO, oplyser Energinet.dk.