Har de danske politikere solgt det danske realkreditsystem?

Iflg

Christian_Melgaard

11/05/2012

Iflg. en artikel på Finanswatch "afhænger fremtiden for F1 lånene nu af, om politikerne kan få indført en passus om særstatus til danske realer i forordet til kommende EU-regler om kapitalkrav."

Realkreditrådet har i flere år kæmpet for de danske realkreditobligationers status i den kommende EU-lovgivning om kapitalkrav, men nu ser det desværre ud til at løbet er kørt. De danske politikere har tilsyneladende "solgt" realkreditsystemet, og meget betegnende sættes der streg under processen, mens vi har formandsskabet. Det er endnu et "fint" eftermæle til Helle Thorning som formand - det er vel endnu et af hendes flotte resultater, som vi bliver glade for.

Problemet er iflg. Finansrådet, at mange af de øvrige medlemslande ikke vil anerkende de danske realkreditobligationer som førsterangslikviditet på linje med f.eks. statsobligationer, men i stedet vil have samlet alle ejendoms- eller boligobligationer som andenrangslikviditet. Det kan meget vel vise sig at være ødelæggende for det danske realkreditsystem, fordi obligationerne herefter ikke vil være lige så attraktive for investorerne.

Problemet er, at man ønsker at skære alt over en kam, og derved undlader man at tage højde for, at der er kæmpe forskelle mellem de europæiske obligationsmarkeder. Det danske obligationsmarked er unikt, og danske realkreditobligationer rangerer idag næsten på højde med danske statsobligationers og langt over flere andre europæiske landes statsobligationer i investorøjne. Og det med god grund, for de danske realkreditobligationer har op gennem historien vist en enestående  robusthed overfor alle kriser - inkl. den seneste finanskrise. Ingen har således til dato tabt på at investere i danske realkreditobligationer!

Det er på tide at Danmark forlader ambitionen om at være den pæne elev i den europæiske klasse! Mens vi stille og roligt retter ind efter snart sagt alt had der kommer fra EU så køre de fleste andre medlemsstater deres egne dagsordener, hvor de kræver rabatter på bidrag og undtagelser fra fælles lovgivning.

Kilde: