Sygefravær – hvilket sygefravær? Det spørgsmål kan mange danskere med rette stille. For de har stort set intet af det. Over halvdelen af de privatansatte danskere har nemlig kun én eller ingen sygedage fra arbejdet på et år.
Det viser en specialkørsel på DA’s fraværsstatistik, der dækker over 300.000 privat ansatte på DA-området.
Forfatter og trivselsekspert Henrik Krogh, der til dagligt arbejder med at nedbringe sygefravær, mener, at der er et enormt fokus på de syge, men at fokus på de raske er mindst lige så vigtigt.
”Mange bliver trætte af hele tiden at høre om sygefravær og om at bekæmpe det. Man risikerer næsten, at de raske – og dem er der klart flest af - begynder at regne på, hvor mange sygedage de har til gode. Derimod kan en virksomhed lære rigtigt meget af dem, der er langtidsraske. Deres indstilling og måde at være på er en del af nøglen til lavt sygefravær og arbejdsglæde på virksomheden,” siger han.
Han understreger, at det er vigtigt ikke at opstille det, som om der er et a-hold og et b-hold på arbejdspladsen, for det vil bare vække modstand.
”Den typiske langtidsraske er ikke en supermand. Han eller hun dyrker ofte motion og spiser sundt, men gør det moderat og uden at overdrive. Men den raske tager typisk altid et personligt ansvar for sit arbejde og sin egen trivsel og får støtte og opbakning fra sin leder på såvel det faglige som det personlige plan,” siger Henrik Krogh.
Kommunalt ansatte ikke så raske
En analyse, Agenda har foretaget på Danmarks Statistiks fraværsstatistik, viser, at 37 procent af de kommunalt ansatte havde 0 eller 1 sygedag. Noget lavere end de 52 procent for de privat ansatte. Statslige ansatte er til gengæld nogenlunde lige så langtidsraske som de privat ansatte.
Ud fra statistikken er det svært at tegne et entydigt billede af, hvad der karakteriserer en langtidsrask. Mænd og kvinder er stort set i lige høj grad langtidsraske. Den faggruppe der udmærker sig som mest raske er lederne. Her har 68 procent 0 eller 1 sygedag i løbet af et år.
Forskningsleder Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) henviser til, at ifølge SIF’s egen undersøgelse har 85 procent af danskerne et godt helbred, hvis man spørger dem selv.
”Der er selvfølgelig en fare ved ofte at fokusere på dem, der er syge, frem for alle dem, der er raske. Det kan blive et problem, hvis det sender det signal til folk, at det hele er håbløst alligevel. Det er et valg vi diskuterer i forskerkredse, når vi undersøger sygefravær og sygdom. Men hvis det gælder sygefravær, så er det trods risikoen en fordel at fokusere på der, hvor der er et forbedringspotentiale,” siger han.
Han ser den største fare i en situation, hvor der i medierne optræder budskaber om sundhed og sygdom, der stritter i forskellige retninger, f.eks. om hvor farligt rygning er. Det kan gøre folk immune over for gode råd og vejledning, mener han.
En analyse, Agenda har foretaget på Danmarks Statistiks fraværsstatistik, viser, at 37 procent af de kommunalt ansatte havde 0 eller 1 sygedag. Noget lavere end de 52 procent for de privat ansatte. Statslige ansatte er til gengæld nogenlunde lige så langtidsraske som de privat ansatte.
Ledere er mest raske
Ud fra statistikken er det svært at tegne et entydigt billede af, hvad der karakteriserer en langtidsrask. Mænd og kvinder er stort set i lige høj grad langtidsraske. Den faggruppe der udmærker sig som mest raske er lederne. Her har 68 procent 0 eller 1 sygedag i løbet af et år.
Forskningsleder Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) henviser til, at ifølge SIF’s egen undersøgelse har 85 procent af danskerne et godt helbred, hvis man spørger dem selv.
”Der er selvfølgelig en fare ved ofte at fokusere på dem, der er syge, frem for alle dem, der er raske. Det kan blive et problem, hvis det sender det signal til folk, at det hele er håbløst alligevel. Det er et valg vi diskuterer i forskerkredse, når vi undersøger sygefravær og sygdom. Men hvis det gælder sygefravær, så er det trods risikoen en fordel at fokusere på der, hvor der er et forbedringspotentiale,” siger han.
Han ser den største fare i en situation, hvor der i medierne optræder budskaber om sundhed og sygdom, der stritter i forskellige retninger, f.eks. om hvor farligt rygning er. Det kan gøre folk immune over for gode råd og vejledning, mener han.
Denne artikel er leveret i samarbejde med Agenda, nyhedsbrev for Dansk Arbejdsgiverforening.
