Jeg havde en surrealistisk diskussion med en 3F-repræsentant den anden dag. Vi har en medarbejder der har valgt at søge nye udfordringer, men som mente at det var rimeligt at hun forlod vores arbejdsplads med 2 dages varsel i stedet for de normale 2 uger. Da jeg holdt på at vi havde brug for 2 uger til at finde en afløser affødte det prompte et opkald fra den lokale 3F afdeling.
3F-repræsentanten argumenterede, at jeg skyldte medarbejderen at hun kunne komme videre med hendes karriere, og at jeg jo bare kunne ansætte 2 billige vikarer i stedet for - så sparede jeg penge samtidig. 3F-repræsentanten argumenterede også med, at medarbejderen jo også kunne blive syg og at jeg således stod uden hjælp alligevel. Da jeg spurgte, om denne lempelige tolkning af overenskomst og ansættelsesvilkår også gjaldt den anden vej, hvis jeg ville opsige en person og kun give dem f.eks. 1 uges varsel mod de normale 1-2 måneder, var svaret klart og rungende: NEJ - det er jo noget helt andet. Og mine argumenter om, at en velkvalificeret person vi sætter stor pris på jo ikke bare kan erstattes fra den ene dag til den anden prellede også af - men 3F henviste dog en af deres ledige "velkvalificerede" medlemmer til mig. Hun kom så til samtale og jobprøvning dagen efter - men startede med at kræve mindst 6 måneders garanteret ansættelse, for ellers ville hun hellere fortsætte på hendes aktiveringskursus - og i øvrigt ville hun ikke i jobprøvning (en ca 1 times test af hendes faglige kvalfikationer) for det var under hendes værdighed, for selvfølgelig var hun kvalificeret. Da jeg efterfølgende sagde "tak for i dag" blev hun sur og truede med at hun ville kontakte 3F og klage... Jeg ved snart ikke om jeg skal grine eller græde...
