Storsælgende pamflet skuffer med sin mangel på kritisk analyse og opbyggelig tale. Anmeldelse af Stéphane Hessels bog, "Gør Oprør."
Det er et besynderligt lille skrift Tiderne Skifter har sendt ud. ”Gør Oprør” af Stéphane Hessel. Pamfletten har solgt 2 mio. eksemplarer alene i Frankrig, så det er nok udsigten til en økonomisk gevinst, der har fristet forlaget, for klogere af teksten bliver man ikke.
Hessel er 93 år gammel, og hans liv er i høj grad formet af ekstremernes århundrede. Han kæmpede i den franske modstandsbevægelse, sad fanget i Buchenwald, hvor han blev tortureret, men slap altså med livet i behold. Som medlem af det franske frihedsråd var han med til at forme efterkrigstidens politik i Frankrig. Vi har altså at gøre med en mand, der alene i kraft af sit engagement og sin alder fortjener en vis respekt. En mand, der har kæmpet for en bedre verden, og i sin livsaften ser tilbage, og finder at verden stadig rummer ubærlige mængder dyb armod og uretfærdighed. Modstandsånden skal vækkes, tænker den gamle, og kampgejsten skal gives videre til de næste generationer, for der er nok at tage fat på: Den globale ulighed er manifest, palæstinenserne har ikke fået deres stat, bankerne og den finansielle sektor har kørt et vanvittigt amokløb i det forgangne årti, hvor enorme beløb forsvandt i den blå luft eller røg i kister, der var bugnende i forvejen.
Verden er ganske givet stadig en protest værd. Og protesten begynder med indignation. Ligegyldighed er retfærdighedens værste fjende. Derfor skal vi rejse os af sofaen, se efter, finde – for vi vil finde – de ting, vi kan harmes over og begynde kampen. Jeg tror, enhver kan få øje på uretfærdigheden og harmes over børn, der sulter, vokser op i slum uden skolegang osv., så det er fint med endnu en lille opsang, men det er også her, at Hessel skuffer, eller pamfletten ligefrem bliver besynderlig – eller fortsætter den tomgang, venstrefløjstænkningen har lidt under siden murens fald. Det er også her den slutter med ordene: ”At skabe er at gøre modstand. At gøre modstand er at skabe.” Tom retorik, og det bliver aldrig andet. Venstrefløjen får ikke en relevant stemme igen, førend den kan sige andet end nej. Det var her, jeg håbede, jeg skulle læse nogle gode venstreorienterede analyser af kapitalismens strukturelle skævheder, stimuleres af gode argumenter og med mig selv diskutere en gammel socialists forslag til reformer. Ikke lange analyser (det er en kort tekst), men koncise og rammende. Men Hessel byder på så godt som ingenting.
Hessel giver selv noget af svaret på tomgangen, tror jeg. Det ligger i hans historiesyn. Han blev undervist af Maurice Merleau-Ponty, men valgte at følge Hegels historiefilosofi (Tænk at have siddet med hos Merleau-Ponty, og så give sig til at læse Hegel). Merleau-Ponty gik i kødet på det konkrete, Hegel lærte Hessel at samfundet udvikler sig automatisk, hvorfor vi ganske automatisk vil opnå den totale frihed i den ideelle demokratiske stat.
Med sådan et historiesyn behøver man ikke analysere tingene, man behøver ikke tænke på, hvordan man kan skabe, hvad der skal skabes; hvad man har lyst til, og hvorfra lysten skal komme. Man kan nøjes med at kalde til protest, harmes og indigneres, så fikser historien resten. Hvor nemt.
Stéphane Hessel
Gør Oprør
Tiderne Skifter
38 sider, kr. 48,-
