I et debatindlæg med titlen ”Gu er det ej de riges egne penge, for værdien er skabt i fællesskab” i Dagbladet Information går Enhedslistens Pelle Dragsted til angreb mod idéen om, at det er de riges egne penge, der tages fra dem, når topskatten og andre skatter sættes op.
Alt tyder på, at finansloven udført af den socialdemokratiske regering og dennes støttepartier Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vil føre til øget beskatning af samfundets rigeste.
Når borgerlige råber vagt i gevær over dette, har Dragsted dog ikke meget til overs for det.
”Og som så mange gange før hører vi som argument mod øget beskatning af de rigeste, at borgerne skal have lov til at beholde nogle flere af deres »egne penge«”, skriver han i sit indlæg.
Værdien skabes af fællesskabet – ikke af enkelte personer eller virksomheder
Spørger man Pelle Dragsted, er de riges velstand snarere et produkt af fællesskabets indsats end af deres egen, individuelle arbejdsomhed eller kompetencer.
”Forudsætningen for dette narrativ er, at der skulle findes en slags bruttovirkelighed. En virkelighed helt uden skattebetaling, hvor der blev skabt nøjagtig samme velstand som i dag”, skriver han.
”Men sådan en virkelighed findes ikke. Velstand skabes ikke i et abstrakt univers, hvor det enkelte menneske eller den enkelte virksomhed er isoleret fra de samfundsmæssige rammer, de indgår i. I den virkelige verden bliver ingen rige alene – uden et samfund omkring sig. At skabe velstand kræver uddannede og sunde medarbejdere. Det kræver infrastruktur i form af veje, broer, vand og energiforsyning”, fortsætter det nu tidligere folketingsmedlem.
Giver slet ikke mening at tale om ”egne penge”
Pelle Dragsted fortsætter sit indlæg med at skrive, at det faktisk slet ikke giver mening at tale om borgernes ”egne penge”. Disse ”egne penge” forudsætter nemlig fællesskabet, argumenterer Dragsted.
”Derfor giver det faktisk overhovedet ikke mening at tale om de penge, som de rige har, før de betaler skat som deres ’egne penge’. For hvis ikke de rigeste og alle vi andre betalte vores bidrag over skatten til at finansiere samfundets rammer, ville vi slet ikke have den velstand i udgangspunktet. Disse ’egne penge’ forudsætter fællesskabet. Velstand skabes på ryggen af samfundet og dets infrastruktur”, skriver Pelle Dragsted.
Kapitalisme skaber ulighed og uretfærdighed
I sit indlæg hiver Dragsted også et af den kommunistiske idémand Karl Marx’ gamle angreb på kapitalismen frem.
Ifølge Marx indebærer kapitalismen, at nogle kapitalejere tilegner sig en del af den værdi, som lønmodtagere skaber med deres arbejde, og at kapitalejerne modtager en uretfærdigt stor del af denne værdi, mens lønmodtagere snydes for den fulde værdi af deres arbejde.
Den pointe er Dragsted rørende enig i.
”Det var denne »kapitalismens lille beskidte hemmelighed«, som Karl Marx så effektivt udstillede. At lønmodtagernes løn kun svarer til en del af den værdi, vi skaber, og at den resterende del eksproprieres af arbejdsgiveren. Når nogen er rige, bygger det på en tilegnelse af værdien af andre menneskers arbejde”, skriver han.
Karl Marx’ kommunistiske idéer gælder stadig den dag i dag
Og selvom Marx levede i 1800-tallet, er hans idéer stadig gældende den dag i dag, mener Pelle Dragsted.
”Selv om denne mekanisme er sværere at gennemskue i nutidens komplekse globalt integrerede økonomi end på Karl Marx’ tid, er den stadig gældende. Når rigdom ophobes, har det sin baggrund i, at nogen har tilegnet sig værdien af andres arbejde”, mener han således.
Pelle Dragsted slutter sit indlæg af med en opsang til sine venstreorienterede fæller:
”Det er selvfølgelig helt legitimt for højrefløjen at modarbejde øget beskatning af dem i toppen af indkomstpyramiden. Men vi andre gør klogt i at afvise og modsige præmissen om de riges ’egne penge’. For den skaber et falsk billede af, at velstand kan skabes uden et omkringliggende samfund, ligesom den skjuler det faktum, at de riges penge for en god del er skabt af det brede lønmodtagerflertals hårde arbejde”.
