Hong Kongs styre trækker omstridt lovforslag tilbage efter måneders uroligheder

De sidste måneder har Hong Kong stået på den anden ende og enorme masseprotester og demonstrationer har fundet sted

Claes Theilgaard,

05/09/2019

De sidste måneder har Hong Kong stået på den anden ende og enorme masseprotester og demonstrationer har fundet sted. Urolighederne udspringer af et lovforslag, der vil betyde, at folk fra Hong Kong vil kunne blive udleveret til fastlandsstyret til retsforfølgelse i Kina. Lovforslaget blev lanceret af Hong Kongs leder Carrie Lam i april, suspenderet i juni på grund af protester og trækkes nu helt tilbage.

Modstandere af forslaget har frygtet, at loven ville kunne undergrave Hong Kongs frihedsrettigheder, retssystem og selvstændighed, hvis den blev gennemført. Derfor var demonstranterne heller ikke tilfredse med, at Carrie Lam blot suspenderede lovforslaget uden at trække det formelt tilbage. Nu bliver det interessant at følge med i, hvordan urolighederne udvikler sig efter at lovforslaget er trukket tilbage.