På tre dage er to kvinder blevet likvideret i Sverige

Kun to dage efter en brutal likvidering af en ung kvinde med baby på armen i Malmø har endnu et voldsomt kvindedrab fundet sted, denne gang i Stock...

Claes Theilgaard,

29/08/2019

Kun to dage efter en brutal likvidering af en ung kvinde med baby på armen i Malmø har endnu et voldsomt kvindedrab fundet sted, denne gang i Stockholm. Begge drab kobles til bandemiljøer. Berlingske har været i Sverige, hvor frygten for en eskalering af blodige bandekrige med rå vold lammer befolkningen i de områder, hvor drabene har fundet sted.

Det svenske politi mener, at ”det er oplagt, at vi nu kan stå over for en optrapning” i volden. Ifølge politiet var begge mord tale om overlagte og planlagte likvideringer begået af bevæbnede drabsmænd. Samtidig betegner politiet det som sjældent, at kvinder bliver dræbt i de bandeopgør, som ofte er præget af forskellige indvandrergrupper, og som især Malmø, men også Stockholm, har oplevet de senere år.

På baggrund af de to drab har flere svenske politikere gjort krav om hårdere straffe, mens de også vil sætte flere ressourcer af til politi og retssystemet for at kunne slå hårdt ned på de kriminelle bander.