I et nyt indlæg på 180Grader skriver vores blogger Thomas Herman Nørgaard om, hvorfor vi aldrig må overlade vores næstekærlighed til staten:
"Du skal elske din næste som dig selv". Sådan lyder Jesu næstekærlighedsbud. Men vores nuværende samfundskonstellation skaber en kølig og mekanisk distance mellem mennesker. Vi har jo betalt vores skat, og folk må jo henvende sig til kommunen, hvis de har brug for hjælp. Vi har med andre ord udliciteret vores næstekærlighed til velfærdsstaten i et forsøg på at sætte den i system. Problemet er bare, at næstekærlighed pr. definition ikke kan udliciteres – det er ganske enkelt ikke næstekærlighed, hvis der bliver skudt et stort, tungt og bureaukratisk administrativt organ ind imellem giveren og modtageren af den.
I min optik er der intet smukkere end den frivillige hjælp til andre mennesker. Og det øjeblik der opstår i et sådant møde mellem to mennesker kan aldrig erstattes af mødet mellem en sagsbehandler og en klient. Sandheden er, at staten slet ikke kan elske nogen. Og derfor må vi aldrig udlicitere vores næstekærlighed til staten, uanset hvor altomklamrende den bliver.
