Skyhøje honorarer skal stoppes

Som domsmand er jeg adskillige gange blevet efterladt målløs, når sagsomkostningerne i en given sag har skullet opgøres

Danny Vain-Nielsen,

24/09/2018

Som domsmand er jeg adskillige gange blevet efterladt målløs, når sagsomkostningerne i en given sag har skullet opgøres. Først og fremmest fordi honorartaksterne overgår det meste, af hvad jeg normalt oplever i den private sektor, og hernæst fordi det er den dømte, der efterfølgende efterlades til at skulle betale dette honorar. Det er alment kendt, at mange af de dømte aldrig kommer på økonomisk fode igen, da de fx i misbrugsmiljøer aldrig kommer til at tjene noget, der nærmer sig det pågældende beløb. Dette betyder imidlertid ikke, at forsvarsadvokaten ikke får dækket sit honorar, nej – det er naturligvis statskassen, der lægger ud for den dømte, hvorefter SKAT står forden efterfølgende inddrivelse. De facto er det dermed statskassen, der betaler disse honorarer, imens den dømte forbliver forgældet resten af sin tilværelse. 

Der kan være mange naturlige årsager til, at honoraret er højt i en given branche. Dels kan arbejdet være af særlig kompliceret og specialiseret karakter, der kræver et usædvanligt talent eller højt specialiseret teknologisk udstyr for at kunne udføre, hvilket naturligt vil mindske udbuddet af forsvarsadvokater. Dels kan der være en generel mangel på kandidater, der ønsker at blive forsvarsadvokater. Dette er dog næppe årsagen. Tværtimod er det min opfattelse, at mange jurister ønsker at kandidere til titlen som forsvarsadvokater. Derudover er efterspørgslen på jurister ikke højere end udbuddet sammenlignet med andre sektorer, hvis der skeles til arbejdsløshedstal.

Årsagen skal derfor findes i de mange konkurrenceforvridende barrierer, der hersker på området. Sagens omkostninger, som den dømte forpligtes til at betale, vil hovedsageligt bestå af salær til forsvareren. Dette salær er som regel udregnet på baggrund af faste takster. Disse faste takster udarbejdes af Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret og er ikke sat sparsomt! Taksterne varierer her mellem 2.000 og 3.600 kr. inkl. moms i timen afhængig af hvilket slags møde/fængselsbesøg og pauser, advokaten deltager i + høje kørselstakster. Disse takster fungerer dermed som en absolut barriere imod konkurrencedygtige priser. Dog er det langt fra eneste konkurrencebegrænsende barriere. 

Så snart man er tiltalt eller sigtet i en straffesag, beskikkes automatisk en forsvarsadvokat fra en liste over beneficerede advokater, der udpeges af Justitsministeren. Der er kun et begrænset antal beneficier pr. retskreds, og beneficiet gælder med få undtagelser sålænge advokaten ønsker det. Er man havnet på listen, har man dermed sikret sig livslang beboelse i det forjættede land. Dette betyder samtidigt, at advokaten ikke behøver at gøre sig umage i sine sager, for advokaten får automatisk nye sager ind uanset anmeldelse, bedømmelse, osv. Listen fungerer samtidigt som en effektiv barriere imod, at nye udefrakommende jurister med mod på tilværelsen springer ud som selvstændige forsvarsadvokater.

Man kunne så få den indvending, at det ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er vigtigt at kunne tiltrække dygtige forsvarsadvokater for at sikre et effektivt forsvar og en materiel korrekt afgørelse af sagen. Men samme konkurrencebegrænsende foranstaltninger eksisterer her pudsigt nok ikke for domsmænd, der i princippet kan afgøre hele sagens resultat, og dermed objektivt må siges at have større betydning for sagen end forsvarsadvokaten. Her findes ingen adgangsbarrierer af betydning, eftersom enhver borger kan melde sig frivilligt. Honoraret er her på beskedne 1.100 kr. pr. dag før skat, fordi udbuddet her matcher efterspørgslen.

Hverken samfundsøkonomien, den dømte eller retfærdigheden har her gavn af, at den nuværende tilstand hersker. Disse skyhøje honorarer eksisterer alene, fordi de ovenfornævnte samt endnu flere unævnte konkurrencebegrænsende foranstaltninger eksisterer, der forhindrer nye jurister i at springe ud som forsvarsadvokater til et rimeligt honorar. Havde disse foranstaltninger eksisteret inden for byggebranchen var bagmændene for længst blevet idømt store bøder for karteldannelse, netop fordi vi alle ved, hvordan karteller er med til at fastholde priser kunstigt høje. Der er derfor behov for en ny omfattende retsreform, der bryder disse barrierer og sikrer en bedre konkurrence med rimelige priser til gavn for alle. En ting er dog sikkert: Hverken dommere, anklagere eller forsvarsadvokater vil medvirke aktivt til en ændring af status quo.

Kilde: