Flere juraeksperter sår tvivl om USA's præsident Donald Trumps forsøg på at stække sociale medier med et dekret.
Torsdag eftermiddag lokal tid underskrev Donald Trump et præsidentielt dekret.
Det har til mål at revidere en lov, som gør, at sociale medier, som Twitter, ikke er juridisk ansvarlige for brugeres opslag, men stadig giver de sociale medier retten til at fjerne opslag.
Men juridisk ekspert i internetlovgivning for Stanford University Daphne Keller siger, at dekretet ikke har nogen valid effekt.
- Dekretet er 95 procent politisk teater. Retorik uden juridisk fundament eller effekt, siger hun.
Det bliver bakket op af Marc Randazza, der er advokat med speciale i den første forfatningstilføjelse i USA's forfatning - som forhindrer regeringen i at forbyde ytringsfrihed og religionsdyrkelse.
- Jeg ser det mere som en ledelseserklæring eller en missionserklæring end en plan for noget, der kommer til at ske, siger han.
Hverken Det Hvide Hus, Facebook eller Twitter har besvaret Reuters' henvendelser.
Donalds Trumps anke mod de sociale medier begyndte for alvor, da Twitter for første gang satte et faktatjek-mærkat på et opslag fra Trump angående faren ved brevstemmer, der blev stemplet som vildledende.
Den amerikanske præsident bruger selv Twitter ofte til at fremføre sin politik eller kritisere sine politiske modstandere.
Men Trump mener, at sociale medier undertrykker konservative holdninger.
Loven, som Trump vil have gransket af myndigheder, hedder "Section 230". Den giver sociale medier retten til at fjerne opslag, som de finder stødende, ekstremt voldelige eller chikanerende.
I dekretet fra Trump står der, at de sociale medier ikke skal være beskyttet, når de "udfører vildledende og tvivlsomme handlinger, der begrænser online aktivitet." Med henvisning til blandt andet Twitters angivelse af, at Trumps tweet var vildledende.
Ekspert i internetlovgivning Kate Klonick siger, at dekretet modsiger flere retsafgørelser, der har tolket loven som, at sociale medier skal være beskyttet.
- Meget i dette dekret er en bralren op. Ret basalt underkender det 25 års juridisk præcedens, siger hun.
Det er blandt andet den amerikanske forbruger- og konkurrencestyrelse (FTC), der skal granske loven.
Kate Klonick er usikker på, om FTC vil gøre noget, der med sikkerhed vil blive afvist i retten.
Kilde: /ritzau/Reuters
