EU's lande fordømmer Ruslands hårde kurs og politiets brutalitet over for demonstranter de seneste dage. Men de er ikke klar til at bane vej for flere sanktioner trods et ønske i flere lande.
Det står klart efter en diskussion af sagen på et møde mellem EU's udenrigsministre mandag i Bruxelles.
Flere tusinde russere meldes anholdt i forlængelse af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyjs hjemkomst i weekenden efter et langt sygeophold i Tyskland.
- EU-landene fordømmer masseanholdelserne og politiets brutalitet i weekenden. Vi appellerer til Rusland om at løslade Navalnyj og de andre anholdte, siger EU's udenrigschef, Josep Borrell, efter mødet.
Borrell siger, at der ikke blev fremlagt konkrete forslag om Rusland på mødet mandag. Derfor blev der heller ikke truffet beslutninger om Rusland.
I første uge af februar rejser Borrell til Moskva, hvor han mødes med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov.
Før mødet havde nogle EU-lande krævet yderligere sanktioner mod Rusland. Danmark støttede det ønske. Andre EU-lande ønsker at se tiden an.
EU vedtog sanktioner mod Rusland sidste år efter forgiftningen af Navalnyj. Medlemslande i øst har ført an med kravet om flere sanktioner.
Formålet er at lægge pres på Ruslands præsident, Vladimir Putin, som ifølge EU-diplomater er immun over for fordømmelser og kritik, men alene kan forventes at reagere, hvis følgerne er håndgribelige i form af sanktioner.
Litauens udenrigsminister, Gabrielius Landbergis, mener, at EU-landene skal sætte navne på en sanktionsliste under en særlig EU-ordning om brud på menneskerettigheder, der blev vedtaget sidste år.
- Der er forandringer i luften i Rusland. Det er det, der gør Putin så nervøs. Derfor har han anholdt 3500 mennesker på gaden. Det er derfor, at han har anholdt Navalnyj og Navalnyjs kone.
- EU er nødt til at sende et meget klart signal til Rusland om, at det ikke er acceptabelt, siger Landbergis.
Polen kræver ikke bare flere sanktioner fra samme skuffe. Polens præsident, Andrzej Duda, siger mandag til Financial Times, at EU skal ramme Rusland, hvor det vil gøre rigtig ondt. Han peger på gasledningen Nord Stream.
Den 44-årige Aleksej Navalnyj er præsident Vladimir Putins mest kendte kritiker og modstander. Han vendte søndag hjem til Rusland efter i månedsvis at have været behandlet i Tyskland mod nervegiften Novitjok.
Ved hjemkomsten blev han anholdt og er foreløbig fængslet i 30 dage.
Navalnyj er anklaget for at have forbrudt sig mod betingelserne i en betinget dom for underslæb. Han siger selv, at anklagerne mod ham er politisk motiverede.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) deltager ikke i mødet. Det skyldes pandemien og den aktuelt alvorlige smittesituation. Han siger i en skriftlig udtalelse, at Danmark støtter yderligere sanktioner mod Rusland.
- Både Navalny og de fredelige anti-korruptionsdemonstranter bør løslades omgående. Det er ikke kriminelt at bruge sin ytrings- og forsamlingsfrihed.
- Europa må ikke sidde de her dybt bekymrende overgreb i Rusland overhørig. Der må handles, og Danmark er klar til yderligere EU-sanktioner. Men det kræver selvfølgelig enighed i EU.
Før EU-mødet mandag krævede Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto, at demonstranter i Rusland bliver løsladt. Han talte dog ikke om sanktioner.
Han sagde, at landene også skulle tale om, hvordan man kan få undersøgt forgiftningen af Navalnyj til bunds. Navalnyj blev forgiftet i Rusland i august sidste år.
- Vi har fulgt anholdelserne af fredelige demonstranter og selvfølgelig af Aleksej Navalnyj med stor bekymring. De anholdte skal løslades straks, siger Haavisto.
Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, sagde før mødet, at russerne ifølge landets forfatning har ret til at ytre deres holdninger. Den ret skal myndighederne i Rusland respektere.
- Enhver har ret til at udtrykke sin mening og demonstrere, siger Maas før mødet.
Maas gentog dette budskab efter mødet.
Kilde: /ritzau/
