Regeringen præsenterer nye covid-19 tiltag klokken 16

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger før samråd, at julen ikke er aflyst. Der holdes pressemøde senere.
- Vi indkalder til pressemøde i dag klokken 16, hvor vi vil redegøre for hele pakken af restriktioner, siger Magnus Heunicke før samrådet tirsdag, der handler om inddragelse af Folketingets partiet i beslutninger om netop covid-19.
- Vi indkalder til pressemøde i dag klokken 16, hvor vi vil redegøre for hele pakken af restriktioner, siger Magnus Heunicke før samrådet tirsdag, der handler om inddragelse af Folketingets partiet i beslutninger om netop covid-19.

180Graders Redaktion,

01/12/2020

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger før samråd, at regeringen klokken 16 afholder pressemøde om kommende restriktioner i hovedstadsområdet.

Efter fortsat stigende smitte med covid-19 i hovedstadsområdet var det ventet, at regeringen vil komme med flere restriktioner for at holde smitten i ave op til jul.

- Vi indkalder til pressemøde i dag klokken 16, hvor vi vil redegøre for hele pakken af restriktioner, siger Magnus Heunicke før samrådet tirsdag, der handler om inddragelse af Folketingets partiet i beslutninger om netop covid-19.

Der er efterfølgende officielt indkaldt til pressemøde. Til stede vil være sundhedsministeren, regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm, borgmestrene fra København og Frederiksberg samt andre.

Der er stor fokus på de kommende restriktioner i hovedstadsområdet, da julen står for døren. Restriktioner forventes dermed at kunne have indflydelse på, hvordan højtiden kan fejres i hovedstaden.

Magnus Heunicke siger før samrådet, at julen ikke er aflyst.

- Nej, det er den ikke. Men de her tiltag, de skal til, for vi ser smitten stige i de her kommuner. Og der skal gøres noget, siger ministeren.

TV2 erfarer forud for pressemødet, at kommunerne, der får nye restriktioner, er: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, København, Lyngby-Taarbæk og Tårnby.

Samme medie skriver, at restriktionerne vil ramme blandt andet detailsektoren, uddannelser og arbejdspladser.

For grundskoler, ungdoms- og voksenuddannelser bliver det ifølge TV2 anbefalet at sikre, at al spisning fremover skal foregå klassevis og ikke i fælles arealer.

Samtidig vil det på ungdoms- og voksenuddannelser blive anbefalet, at man aflyser visse fag - for eksempel idræt og musik.

For detailhandlen bliver der ifølge TV2 indført retningslinjer, der skal sikre færre kunder i butikkerne samt ensretning i storcentre og store butikker.

Samtidig vil et forsamlingsforbud i forbindelse med idræts- og foreningsaktiviteter for alle under 21 år blive sænket fra 50 til 10 personer i de 17 hovedstadskommuner.

Flere kilder har tidligere fortalt til Ritzau, at regeringen lægger op til, at de nye restriktioner skal gælde fra mandag i næste uge, og at de formentlig vil gælde frem til 2. januar.

Smitten er steget betydeligt i flere kommuner i hovedstaden den seneste tid. Eksempelvis har Tårnby Kommune på Amager omkring 395 smittede per 100.000 indbyggere, Hvidovre 303 og København 285.


Kilde: /ritzau/