Corona mere end halverer antallet af passagerer hos SAS

I marts fløj SAS med omkring en million passagerer. Det er 60 procent færre passagerer end i marts sidste år.
Marts har været en unaturligt stille måned for SAS i forhold til transporten af passagerer. Omkring en million passagerer fløj med selskabet i måneden - det er 60 procent færre end i marts sidste år. (Arkivfoto)
Marts har været en unaturligt stille måned for SAS i forhold til transporten af passagerer. Omkring en million passagerer fløj med selskabet i måneden - det er 60 procent færre end i marts sidste år. (Arkivfoto)

Claes Kirkeby Theilgaard,

07/04/2020

Ligesom resten af luftfartsbranchen er SAS hårdt ramt af coronavirusset.

Det viser sig tydeligt i trafiktallene for marts, da det skandinaviske selskab blot har fløjet med omkring en million passagerer.

Det er 60 procent færre passagerer end i samme måned sidste år.

Baggrunden for det store fald i antallet af passagerer er de rejserestriktioner og aflysninger, som udbruddet af coronavirus har medført.

Ifølge Rickard Gustafson, der er administrerende direktør i SAS, kan selskabet for første gang nogensinde ikke tilbyde planer om internationale flyvninger.

- Fra mandag i denne uge opererer vi kun et begrænset indenrigsnetværk i Norge og Sverige. I Norge dækker vi flere destinationer end i Sverige på grund af en aftale med den norske regering, siger han i en pressemeddelelsen.

Kilde: /ritzau/