I denne weekend har Malmø været plaget af voldsomme, voldelige optøjer med talrige ildspåsættelser, massivt hærværk og flere angreb på ordensmagten. Gerningsmændene - en gruppe på omkring 300 voldsparate muslimer - følte sig kaldet til at indgyde alt dette kaos som reaktion på en afbrænding af Koranen.
Med andre ord: endnu engang opstod der konflikt, da rettroende muslimer blev konfronteret med ytringsfriheden og det frie, vestlige samfund.
Optakten til uroen i Malmø var lang. Først blev det tidligere på måneden forsøgt planlagt, at den svenske provokunstner Dan Park og Stram Kurs-lederen Rasmus Paludan sammen skulle brænde Koranen af i det hårdt belastede ghettoområde Rosengård.
Denne aktion blev dog aflyst flere gange, rykket rundt - og måtte til sidst helt opgives. Politiet kunne ikke stå inde for sikkerheden, lød det.
Alligevel satte Rasmus Paludan sammen med en mindre gruppe Stram Kurs-medlemmer fredag mod Malmø. Paludan blev stoppet ved grænsen til Sverige og tildelt et to-årigt indrejseforbud. Angiveligt var grunden, at Paludan kunne risikere at “forstyrre den offentlige orden”.
De øvrige Stram Kurs-medlemmer satte dog mod Malmø alligevel, og med sig havde de et eksemplar af islams hellige bog, Koranen. Denne bog blev senere på dagen afbrændt i industriområdet Emilstorp tæt ved Rosengården.
Den gnist, der antændte Koranen, antændte også de voldsparate muslimers ulmende vrede. Og så var helvede løs i Malmøs gader.
Det svenske politi formåede langt fra at kontrollere de vrede, muslimske menneskemængder, og som resultat heraf blev flere politibetjente såret.
Det er desværre ikke noget nyt. Flere bydele i Sverige er såkaldte “no-go zones”, hvor politiet har mistet kontrollen. Når man i et sådant område, f.eks. Rosengård, lader lovløsheden råde, dør friheden også.
Tænk, at der i 2020 er områder, hvor politiet ikke kan sikre gennemførelsen af en ganske vist respektløs, men fuldt ud lovlig demonstration. Tænk, at der i 2020 er områder, hvor voldelige muslimer får lov at diktere ytringsfrihedens grænser - og med vold straffe de, der overtræder dem.
Imens politiet magtesløst kæmpede mod urostifterne, kunne disse triumferende råbe “Allahu akbar”, “Koranen er Guds bog” og andre islamiske kampråb. Vel vidende, at den svenske statsmagt har bøjet sig for deres voldsudøvelse og i øvrigt anholdt de Stram Kurs-medlemmer, der stod bag koranafbrændingen.
Konsekvensen af ytringsfriheden er, at friheden ikke kun gælder for de folk og idéer, som man selv er enige med. Ytringsfriheden gælder også for de idéer, man afskyr. Det er tilsyneladende mange i både Malmø og herhjemme, der ikke har forstået.
I et frit samfund må alle finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Intet er helligt eller fredet. Heller ikke Koranen.
Man må mene om en koranafbrænding, hvad man vil. Men kammer ens uenighed over i krav om censur, anholdelser eller måske endda trusler, hærværk og vold, er man en direkte fjende af det frie samfund.
Weekendens begivenheder i Malmø er blot endnu en påmindelse om, at vi ikke skal tage ytringsfriheden for givet. Vi er i en idékrig med islam og de alt for mange af religionens tilhængere, der nægter at anerkende ytringsfriheden og vores frie, vestlige samfund. Samtidig står mange politisk korrekte på sidelinjen og bakker op om islamiske krav om at stække ytringsfriheden.
Når voldelige muslimer går amok over en simpel bog, der afbrændes, bør vores modsvar være et ubøjeligt forsvar af den ytringsfrihed, som vores samfund er bygget på.
Vi må aldrig lade voldsmændene få magten. Ét hurtigt kig på Malmø bør være nok til at udpensle, hvor galt det i så fald kan gå.
Dette er en leder skrevet af 180Graders chefredaktør. 180Grader er en borgerlig-liberal netavis, og det kommer til udtryk i lederne. Vi skelner skarpt mellem vores frie, uafhængige journalistik og vores opinionsstof, herunder ledere.
Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage til debatten på 180Grader her.
