Af Simon Nielsen Ørregaard, formand for Ateistisk Selskab
Vi ateister får ofte skudt i skoen, at såkaldte ateistiske stater og ideologier, står for de værste forbrydelser i menneskets historie. Det kan vi så tilbagevise og diskutere til hudløshed. Men vi kan sagtens medgive, at der ikke følger en paradisisk garanti med ateisme. Og vi kan sagtens afvise, at statsateisme skulle være vejen frem, for et samfund med lige rettigheder for alle.
Staten skal udøve magten uden religiøse normer. Alle borgere skal være lige for loven. Religionsfrihed er en del af demokratiet, så længe det er inden for lovens rammer.
Religiøse borgere skal have samme rettigheder som ateistiske borgere, samt borgere der ikke kan eller vil tage stilling til de spørgsmål. Man kan så indvende, at staten så selv fungerer som de facto ateist, men det giver ingen mening. Staten har ingen religiøse holdninger. Staten skal "blot" garantere individets åndsfrihed og sikkerhed.
Dette indebærer at regeringen må afstå fra at indtage religiøse standpunkter. Det er simpelt hen ikke relevant for staten. Når man som i Kina udøver en påtvungen statsateisme, så er det et religiøst standpunkt. Og det er ikke et hak bedre en påtvungen islam eller kristendom.
Som ateist og sekularist tager jeg afstand fra al dogmatisk tankegang. Dogmatiske religioner og ideologier er totalitære i deres udgangspunkt. Derfor egner de sig så godt for totalitære stater som Kina.
Dette bør vi tage lige så meget afstand fra, som til regimerne i Iran og Saudi-Arabien. Det bør vække lige så stor afsky, som den indflydelse fundamentalistiske kristne har på staten USA.
Sindelagskontrol i enhver form er inhuman og total uacceptabelt. Hvis vi som ateister ikke forstår den centrale pointe, så gør vi os selv skyldige, i noget som vi med god grund kritiserer religionerne for.
Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.
