Familiemedlem sigtes for at voldtage tiårig pige

Østjyllands Politi har anholdt en 23-årig mand for at voldtage en tiårig pige, som han er i familie med.
Arkivfoto
Arkivfoto

180Graders Redaktion,

12/08/2020

En 23-årig mand er blevet anholdt og sigtet for at have voldtaget en tiårig pige i Aarhus i juli.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport onsdag.

Den 23-årige mand er i familie med pigen, som han skal have voldtaget på en adresse i Aarhus.

Den unge mand vil onsdag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Her vil anklageren anmode om lukkede døre. Imødekommer dommeren ønsket, er det ikke muligt at få oplyst, hvad den sigtede mand forklarer.

Kilde: /ritzau/