Under prodemokratiske protester tirsdag aften lokal tid blev 53 personer anholdt i Hongkong.
Det oplyser regionens politi onsdag.
Tirsdag markerede demonstranterne et år med protester, der nogle gange har udviklet sig voldeligt.
Flere steder blev der blokeret veje, inden politiet spredte de hundredvis af demonstranter med peberspray.
Efter en periode med få demonstrationer fra den Kina-kritiske og prodemokratiske bevægelse er spændingerne på ny høje efter et forslag om en såkaldt sikkerhedslov, der har opbakning i Beijing.
I alt 36 mænd og 17 kvinder blev anholdt for ulovligt at have forsamlet sig, oplyser politiet onsdag.
Maksimalt otte personer må forsamle sig i Hongkong på grund af coronavirus.
Der er planlagt flere protester mod sikkerhedsloven i de kommende dage.
Kritikere frygter, at den såkaldte sikkerhedslov vil lægge voldsomme bånd på Hongkong.
Endnu er detaljerne om loven sparsomme.
Regeringerne i Hongkong og Beijing har afvist, at der skulle være grund til bekymring. Herfra lyder det, at den er rettet mod et fåtal af "uromagere".
Embedsmanden John Lee, som er sekretær for sikkerhed i Hongkong, har sagt til South China Morning Post, at det lokale politi er ved at oprette en særlig enhed, der skal håndhæve sikkerhedsloven.
Den skal blandt andet stå for indsamling af efterretninger, efterforskning samt træning.
Selskaber som storbankerne HSBC og Standard Chartered har bakket op om loven uden at kende detaljerne i den. Det har ført til kritik fra visse investorer og britiske embedsmænd.
USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, rettede tirsdag skytset specifikt mod HSBC. Han kaldte dem "forretningsfolk, som kaster sig næsegrus for" Beijing uden at få noget igen.
Han kritiserede samtidig det kinesiske kommunistpartis "mobbeagtige taktikker".
Hongkong blev under en aftale fra 1997 overdraget til Kina under den betingelse, at Hongkong blev oprettet som en særlig region, der har delvist selvstyre efter devisen "ét land - to systemer". Aftalen løber frem til 2047.
Kilde: /ritzau/Reuters
