Regeringen lægger op til, at den finansielle sektor skal være med til at spytte i kassen for at finansiere planen om tidlig pension.
Den ekstraregning risikerer imidlertid at blive sendt videre til kunderne, som kan ende med en årlig ekstraregning på 1400 kroner for en almindelig familie.
Det viser en analyse fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for den finansielle sektor i Danmark.
- Uanset hvordan man vender og drejer det, så kan en stor del af regningen ende hos kunderne. Og det er jo os alle sammen.
- Hvis man overfører erfaringerne fra lignende skatter i udlandet, så risikerer en almindelig familie at se frem til en regning på 1400 kroner om året.
- Det er ikke småpenge, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
Finansminister Nicolai Wammen (S) har set analysen fra Finans Danmark. Men han giver ikke meget for det tal, organisationen er kommet frem til.
- Jeg må sige, at jeg ikke kan genkende det regnestykke, man er kommet frem til. Det kan Finansministeriet heller ikke, siger Nicolai Wammen.
Fra ministeren er opfordringen til finanssektoren, at ekstraregningen ikke sendes videre til kunderne.
Spørgsmål: Kan du ikke være nervøs for, at finanssektoren ikke lytter til opfordringen og alligevel sender regningen videre til kunderne?
- Jeg synes, det vil være utroligt uklogt, hvis finanssektoren sender den her regning videre til deres kunder, siger Nicolai Wammen.
- Man skal huske på, at da bankerne under finanskrisen var i store vanskeligheder, gik Danmark ind og hjalp dem igennem krisen.
- Nu beder vi bankerne og den finansielle sektor om at give et beskedent bidrag til, at mennesker, der har knoklet, kan gå lidt tidligere på pension og under lidt bedre forhold, siger finansministeren.
Regeringen fremlagde tirsdag sit meget imødesete pensionsudspil. Det skal sikre en ret til tidligere pension for udvalgte grupper.
Bliver det vedtaget, vil det koste tre milliarder kroner årligt frem til 2025.
Finansieringen skal blandt andet findes ved at tillægge finanssektoren en ny særlig selskabsskat på 1,5 milliarder kroner om året.
På grund af coronakrisen vil regeringen først indføre skattestigningen fra 2023 frem mod 2025. Det skyldes, at coronakrisen har ramt dansk erhvervsliv hårdt.
Finanssektoren mener dog, at den ikke vil være i stand til selv at kunne betale for skattestigningen fra 2023.
Eksempelvis peger Ulrik Nødgaard på, at bankerne de senere år har haft faldende indtjening - blandt andet på grund af negative renter.
Han fremhæver også, at udgifterne er steget til blandt andet bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.
- Hvis vi samtidig skal være i stand til at yde de lån, befolkningen og virksomhederne har brug for, er der ikke andre steder at sende størstedelen af regningen hen end til kunderne, siger Ulrik Nødgaard.
Ekstraregningen til bankkunderne vil primært kunne komme til at ses ved rentestigninger på lån og tildels ved forhøjede gebyrer.
Kilde: /ritzau/
