Hvorfor kan vi ikke få at vide, hvem der betaler for CEPOS?

Martin Ågerup, direktør for CEPOS. (Foto: PR-foto fra CEPOS)
Martin Ågerup, direktør for CEPOS. (Foto: PR-foto fra CEPOS)

180Grader Debat,

03. februar 2020

Af Viggo Smitt, Søborg

Ytringsfrihed er en dejlig ting, som vi næsten ikke kan få nok af. Nogen mener endda, at man skal have frihed til at kunne gemme sig bag en masse penge, som man kan lægge bag sine ytringer. Ytringerne kan så blive promoveret af en tænketank, som endda kan iklæde dem en slags videnskabelighed.

Men de ytringer, som CEPOS fremmer, er holdninger og ikke videnskab. For økonomi er måske nok et fag, men det er ikke videnskab. Det kan man f.eks. se af økonomers forudsigelser, der er mere usikre, end vejrudsigten var i gamle dage.

Hos CEPOS er man dygtige - eller man har rigelige midler - til at få de meget tendentiøse analyser i medierne og italesætte dem som en slags saglighed. Det er kun de dygtigste journalister, der formår at belyse, at analyserne er et partsindlæg og kun legitime som sådan.

Men det allerstørste problem er manglen på transparens. CEPOS erklærer frejdigt, at tænketanken ikke modtager offentlig støtte, men til gengæld vil man ikke oplyse, hvor pengene så kommer fra.

Den journalistiske opgave må herefter være, at man, hver gang CEPOS-rapporter citeres og omtales, gør opmærksom på, at man ikke ved hvem, der har betalt for skidtet. Follow the money er graverjournalistikkens motto siden Watergate.

Mit gæt er, at pengene kommer fra Mærsk og et par af de andre gigantvirksomheder i Danmark. Hvis det er sandt, er CEPOS-analyserne et udtryk for, hvad disse virksomheder gerne vil have frem – uden at ville stå ved det.

Der er således rigtig gode grunde til at citere CEPOS lidt sjældnere, medmindre de ”indsigtsfulde tænkere” i denne tank har modet til at blive transparente.

Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.