WHO går til angreb på sølvpapirshattene: Vi er sikre på vi véd hvor corona kom fra

Ifølge verdenssundhedsorgansiationen er der ikke tvivl om, hvordan coronaen startede.

Lars Bjørknæs,

29/03/2021

Coronavirusset, der har holdt verden i et jerngreb gennem et år, kommer ikke fra et laboratorielæk i Wuhan.

Den ellers udbredte konspirationsteori bliver afkræftet i et udkast til WHO's rapport, der undersøger virussets oprindelse.

Forskerne bag rapporten kalder det "ekstremt usandsynligt", at corona stammer fra et laboratorielæk. Det skriver nyhedsbureauet AP mandag.

I udkastet skriver forskerne, at coronavirusset med al sandsynlighed spredte sig fra flagermus til mennesker gennem et andet dyr.

Selve rapporten har været længe ventet. WHO forventer, at den bliver klar til offentliggørelse inden for få dage.

AP har fået udkastet fra en unavngiven diplomat fra et WHO-medlemsland.

Det er ikke klart, om rapporten kan nå at blive ændret inden udgivelse.

Kilde: /ritzau/