Sådan genfinder I gnisten i parforholdet

Frederik Nielsen,

20/02/2019

I en travl hverdag kan parforholdsgnisten nemt forsvinde. Den gode nyhed er, at den kan findes igen. Læs tre gode råd til, hvordan I gør her.   

Er gnisten i parforholdet blevet erstattet af hverdag og pligter? Så kig med her, hvor vi giver et par råd til, hvordan I får gnisten tilbage og ser hinanden med nyforelskede øjne.

Pift sexlivet op

Sex er skønt og dejligt, og så er det rigtig sundt. Sex er både gavnligt for helbredet og for humøret, og så styrker det jeres parforhold, da I bliver knyttet mere til hinanden. Der er mange gode grunde til at kaste sig ud i lagengymnastikken, så det er bare med at begynde. Hvis I har svært ved at finde lysten, kan I starte med at fokusere på berøring. I kan eksempelvis købe en massageolie og bruge en aften på at massere hinanden uden at have forventninger til, at der skal ske mere end det. Måske kommer lysten helt af sig selv. Hvis I har lyst til hinanden, men trænger til at der skal ske noget nyt, kan I kaste jer ud I at prøve noget nyt sexlegetøj. Uanset om I tænder på bondage sex, erotisk massage eller noget helt tredje, kan I finde alt, I har brug for på sexnetto.dk.

Tag på ferie sammen

I en travl hverdag er der sjældent tid til at kigge hinanden dybt i øjnene og have dybe snakke. Det kan I lave om på ved at tage af sted – kun i to. I kan tage på ferie sammen og glemme hverdagen for en stund, hvis I trænger til at genfinde gnisten. Det betyder ikke noget, hvor I tager hen – I kan tage på sommerhustur, storbyferie, solferie eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at I sætter tid af til hinanden og jeres forhold. I vil have minderne om den skønne ferie resten af livet.

Grin sammen

Livet og hverdagen kommer hurtigt til at handle om arbejde og pligter. Det kan være en dræber for et parforhold, hvis alt I laver, har en mening. Hvis I vil genfinde gnisten, så lav noget sjovt sammen, der kan få jer til at grine og smile sammen. Lav noget, som I begge elsker at lave. I kan eksempelvis gå i biografen og se en sjov film, tage på druktur eller spille brætspil derhjemme. Det vigtigste er, at jeres parforhold er I fokus. Læg telefonen væk, og nyd alle de ting, I nød, da I begyndte at date.

Kilde: