Få styr på de gældende regler omkring installering af el gulvvarme

Frederik Nielsen,

12/10/2019

For mange boligejere kan det være attraktivt at lægge varme i gulvet ved hjælp af funktionelle og moderne måtter opbygget af smalle, elektriske tråde.

Der gælder regler på området, som du skal kende til, før du bevæger dig ud i markedet og vælger den løsning omkring el gulvvarme, som matcher din bolig.

Disse regler omkring gulvvarme skal du kende til

Der findes mange forskellige typer af gulvvarmemåtter, som kan matche forskellige boligbehov. Før du begynder at orientere dig mod valg af bedste produkt, skal du undersøge, om der må lægges elektrisk gulvvarme ind i dit hus.

Som hovedregel gælder det, at der ikke må installeres gulvvarme med elektriske måtter i boligområder, som er forsynet med enten fjernvarme eller gas. Dog findes der undtagelser hertil.

Selvom du bor i et område med enten gas eller fjernvarme, må du lovligt installere gulvvarme i følgende situationer:

  • Hvis dit hus er bygget før år 1994 og havde gulvvarme inden da
  • Hvis dit hus er i energiklasse 1 eller 2
  • Hvis du vil installere varmekilden i et badeværelse
  • Hvis der er forhold i boligen, som gør det besværligt og dyrt at installere en miljøvenlig, primær varmekilde.

Er du dækket ind med én af de nævnte undtagelser, må du lovligt installere din varmeløsning i gulvet i din bolig. Når du har styr på de grundlæggende juridiske regler på området, er der praktiske forhold, du med fordel kan tage hensyn til, når du overvejer el gulvvarme.

Praktiske overvejelser før du vælger varmemåtte

Ét er at have kendskab til reglerne på området, nogen andet og mindst ligeså vigtigt er det, at du gør dig overvejelser over praktiske forhold i forbindelse med installeringen af el gulvvarme.

Dette drejer sig om kvaliteten på din gulvisolering.

Har du et dårligt isoleret gulv, skal du overveje at få lagt et kabel kit. Denne løsning er ideel, da kablerne er komprimerede, så de afgiver mere varme. Dette gør det muligt at opnå en bedre og mere stabil gulvvarme i kølige tider.

Når du installerer din gulvvarmeløsning, skal du være opmærksom på typen af dit gulv. Det er vigtigt, at dit gulv kan håndtere den varme, som varmemåtterne afgiver.

Som udgangspunkt kan alle gulvtyper (på nær klinker) tåle en maksimumtemperatur på cirka 26 grader celsius.

Af denne grund skal installeringen af dine varmemåtter altid monteres med en varmestyring, som består af en termostat og en begrænser, så du kan opnå en stabil og præcis varme. Herved undgår du, at der sker udtørring af dit trægulv, og at der opstår revner eller sprækker.

Derfor er el gulvvarme en fordelagtig løsning

De populære og effektive varmemåtter har flere egenskaber og fordele, som har både økonomisk og praktisk værdi for dig som boligejer. Der findes mange forskellige udgaver af varmemåtter på markedet, og du kan vælge funktionelt og betydningsfuldt tilbehør. Du kan således sammensætte og tilpasse den gulvvarmeløsning, som passer til dine bolig- og varmebehov.

Det er billigt og simpelt at få installeret varme i gulvet. Det er en populær løsning til gulve såsom klinker, fliser og trægulve.

Kilde: